Nogen burde genskabe "180grader" !
Desværre er det oprindelige "180grader" ved at blive en noget spidsere vinkel.
Det oprindelige geniale liberale medieexperiment indskrænker vinkelen i den proces det er at skabe en art partiavis for LA. To ekstra stemmer for betalende og mere redaktionel styring af indhold er begyndelsen.
Fint nok.
Desværre betyder denne udvikling også at LA kritiske indlæg og kommentarer ikke besvares, men oftest ignoreres og efterhånden nedstemmes. I starten var der derimod ligefrem personlige svar fra tomands ledelsen i det spirende LA.
Jeg skal som sagt ikke blande mig i beslutningerne omkring 180grader, men udviklingen er imo ikke befordrende for debat. Der er mange artikel og link bidragere som er faldet fra i processen, netop de som gjorde at 180grader spekteret blev dækket.
Nogen burde genskabe "180grader" med det originale koncept, hvor alle har en stemme og der faktisk foregår debat på alle emner.
Jeg ville måske ligefrem betale for et forum med det oprindelige liberale koncept. Haha
PS
i forhold til LA's succes , OBO's politiske karriere, etc er 180graders forvandling forståelig.
Desværre er 180grader blevet mindre interessant for undertegnede.