Jeg finder at DR klippet med alle former for tydelighed viser at de klip der oftest vises på TV viser et instuderet, på forhånd aftalt interview, hvor politikeren forlods har fået mulighed for at undersøge og samtale med sin spindoktor om hvad han, eller hun, med forhåbentlig held kan udtale sig om, for at fremstå så sympatisk, klog og vidende som overhovedet muligt.
At det også giver politikeren eller ministeren lejlighed til at udtænke eller aftale med sin spindoktor, hvordan man, på bedste måde, kan afkrænge sig evt. spørgsmål og unddrage sig svar man ikke har lyst til at lufte for offentligheden. Det kan ikke være rimeligt, hvis vi taler om en fri presse der viser os sandheden uden filter eller maske på.
Hvis journalisten på forhånd skal have godkendt sine spørgsmål og hvis det på forhånd er aftalt hvad man må spørge om, så er ikke alene minister og politiker coached af spindoktoren, så er journalisten også coached at spindoktoren eller journalisten har mundkurv på. Tidligere var det den måde man sørgede for at få et interview med en person fra underholdningsbrancen, der var så svær at få et interview med at de kunne tillade sig at stille alle mulige vilkår for at stille op til et interview. Spørgsmålet er hvordan vi er kommet så langt ud at de samme regler pludselig gælder for vores folkevalgte politikere og ministre. De må stille op til et interview efter emne og uden drejebog. Ellers har vi ikke en fri presse.
Det hjælper heller ikke at man føler at ministre og politikere selv søger pressen for at promovere sig på andre politikeres bekostning, eller i forbindelse med emner hvor de kan gøre en god figur, med en dialog de er blevet coached med af deres egne spindoktorer.
Vi har for nyligt og i flere forskellige omgange set hvor umådelig dårligt ministre eller fremståene politikere er i stand til at håndtere en spontan dialog og hvor elendige de er til at svare på spørgsmål de ikke har forberedt sig på, eller diskuteret med deres spindoktorer. Lene Espersens spontane svar på hvorfor hun var udeblevet til konferencen med Hillary Clinton i Arktis, var så dumt, hovent og uartigt at man dårligt fattede at det kunne komme fra Danmarks udenrigsminister. At det tog hende måneder at finde en grimasse der kunne passe og en undskyldning for ikke at tage sin stilling alvorligt, stemplede hende som mindre end adækvat til at bestride så ophøjede stillinger som partileder og udenrigsminister.
At de konservative kolleger har bakket hende op uden forbehold, fortæller vælgerne at den Konservative ledelse og det Konservative parti ikke tager sig selv alvorligt og når det er tilfældet hvordan skal vælgerne så kunne tage partiet alvorligt. Hvordan kan man i øvrigt tage partiet alvorligt når Henriette Kjær, der ikke kan styre sin egen mands fuldkommen hovedløse forhold til penge, vælges til ordfører og oversætter af hvad det vil sige at være konservativ, når netop det Konservative folkeparti finder at de er det bedste bud på en ansvarlig økonomisk politik.
Lene Espersen har enten en elendig spindoktor eller også udtaler hun sig dumt, når hun ikke har kørt sine holdninger og meninger igennem med sin spindoktor. Spørgsmålet er om det rimeligt at vi styres, regeres og repræsenteres af et menneske der ikke kan udvise dømmekraft vi kan respektere, når hun er på egen hånd? Og spørgsmålet er også om vi har et skyggekabinet der kører hele regeringen og oppositionen som marionetter.
Karen Ellemann Jensen får et raserianfald over at man har afsløret hende som miljøsvin og hele Ekstrabladets afsløring af Karen Ellemann Jensen som en person der foreslår og finder det fuldkommen rimeligt at undersøge almindelige menneskers affald - Drukner i både Karen Ellemann Jensens og hendes kollegers harme over at man har fundet det rimeligt at undersøge om Karen Ellemann Jensen opfører sig som hun prædker. At hun med sit stunt og med opbakning fra kolleger på borgen der måske er lige så bange for at få kikket deres affald igennem - Får druknet hele sagen om hvorvidt det er rimeligt at prædke et og foretage sig noget helt andet. Det er fuldkommen uforståeligt.
At KEJ allerede har fået øgenavnet Kemiske Karen, gør kun sagen endnu mere pinlig når hun pludselig springer frem og forbyder parabener der stort set er udfaset i løbet af næste år.
At man heller ikke efterfølgende tager stilling til om det er nemt nok at komme af med sit giftige affald, sparepærer, elpærer, batterier osv. Når det er så besværligt at komme af med det at selv miljøministeren der dagligt beskæftiger sig med det giftige affald og hvordan vi andre bør opføre sig, det er metaspørgsmålet som aldrig blev besvaret. Jeg har dumt nok købt nogen af de berømte sparepærer før jeg fandt ud af at det var giftigt at sidde under dem. At de kunne udløse en mindre miljøkatastrofe i mit eget hjem hvis de gik i stykker og at jeg faktisk ikke aner hvad jeg skal stille op med dem når de ikke vil lyse mere. Hvorfor er der ikke affaldsbeholdere til plastikflasker, kemisk affald, sparepærer og andre pærer og hvorfor er der ikke en container til batterier samme sted som der er avis og flaske containere?
Hvad tænker miljøministrene egentlig på når jeg kan stille den slags spørgsmål på et tidspunkt hvor man påstår man vil genbruge eller minimere sammenblanding af mad og andet affald? Hvorfor skal det være så svært at komme af med affald der kan genbruges? Hvorfor har vi ikke en affaldspolitik vi kan være stolte af i vores nærmiljø og i det sociale boligmilljø?
Nu har vi så Venstres Grand Old Mann - Bertel Haarder, manden man påstår kan styre og regere alt. Manden der taler roligt og afballanceret på alle tidligere spørgsmål i pressen. Og så afsløres han sig selv på TV, som en person der nedgør en journalist med sprogets værste gloser samtidig med at han hidser sig sådan op at man er ved at være bange for om BH også vil gå til fysisk angreb på journalisten - Blot fordi journalisten tillader sig at stille det helt rimelige spørgsmål: "Om det er rimeligt at ændre på kriterierne for fedmeopperation før det udvalg, man har sat til at undersøge rimeligheden i at ændre på kriterierne for fedmeoperation - Har udtalt sig?"
At Bertel Haarder skriger og råber og kalder journalisten for et dumt svin flere gange - Fordi han ikke selv er klar over at han har afgjort kriterierne for fedmeoperationerne, før det udvalg han selvfølgelig burde have haft kendskab til, havde udtalt sig. Det er jo grotesk. At han samtidig beder journalisten om at tale med den spindoktor han ringer til på stedet, samtidig med at han råber og skriger at han ikke selv ved noget om det udvalg der arbejder for ham og sundhedsministeriet – Selvom det netop er nedsat for at kunne retfærdiggøre de beslutninger ministeren efterfølgende tager på rådets anvisning. Det er endnu mere grotesk.
Det er vigtig for os som vælgere at få et klart billede af hvad det er for nogen mennesker vi sætter til at regere og styre for os og med vores mandat til at gøre det. For mig er der ikke nogen som helst tvivl om at spindoktoriet er gået for vidt. Spindoktorerne bør selv stille op til valg, hvis de mener de har så mange gode idéer og visioner for os og vores lands fremtid, at de bør være dem der står til ansvar for hvordan landet regeres og de burde ikke coache en flok mennesker der ikke kan tænke konstruktivt eller stringent, åbent og ærligt selv - Fordi vi, vælgerne, på den måde kan narres til at stemme på marionetter, fordi vi tror de har udtænkt det de siger og står for selv!
Det er imidlertid stadig mere åbenbart at vi ikke regeres af folk der har visioner og holdninger til hvordan vores samfund bør regeres og udvikle sig, tværtimod. Vi regeres af mennesker der har følt sig tiltrukket af politik og som har trådt deres ungdoms sko i partiet, hvorefter de måske er steget i graderne fordi de har været så gode til at støtte op om de ledere der netop har taget dem under deres vinger, fordi de har været gode til at pleje ledernes ego. På den måde får vi ikke de ungdomsoprør i partierne, som vi burde have, og det får partierne til at fremstå som øgler der i virkeligheden kan miste stemmer til parti dessidenter, der finder det rimeligt at formulere et nyt parti – Fordi alt andet end de gamle patier giver et håb om forandring. Vi så det med LA.
Folk lagde deres egne forhåbninger ind i partiet fordi partiet ikke havde et færdigt partiprogram, men da man så at der ikke var bund eller fundament i partiet, faldt det sammen som en cement ballon. Nu kører resterne af LA videre på et vers om total frihed og flere penge til dem der har aller mest i forvejen og det er der så åbenbart en god portion stemmer i, selvom LA ikke har formuleret hverken en EU, en reel økonomisk eller andre former for løsninger på alt det de gamle partier har været i stand til at formulere med mere eller mindre helt. Foreløbig er tilhængerne af LA både EU fundamentalister og EU modstandere, Euro tilhængere og Euro modstandere og hvordan det så vil gå LA når de emner kommer i kog, se det bliver nok en hel ny politisk virkelighed for LA.
Både Margrethe Auken, der åbenlyst dyrkede Jelved, og Lene Espersen der ikke kunne se nogen fejl ved Bent Bendstsen - Viste sig ude af stand til at formulere nye fremtids visioner for deres partier. Og både Enhedslisten og DRV kan se en fremgang for deres partier, ikke på grund af det de står for, men på grund af det de har været forarget over, nemlig invandrer point systemerne hos SSF og VKO.
Helle Thorning viste sig heller ikke at have nogen som helst visioner og de mest vellykkede og visionære taler hun har holdt, har vist sig at være kopieret fra hendes engelske kolleger.
Man oplever også idag at hun siger de samme ting om og om igen, som en maskine, fordi det er hvad hun er blevet coached til af sin spindoktor. Villy Søvndal har fokuseret på sit partis fremgang gennem at kopiere dele af S og DF's politik og sin idé om at S og SF skal være et kød, men er det virkelig nok at komme med, og er det klogt når det meste af det SF står for idag, er i direkte opposition til det de stod for tidligere? Var det klogt at forlade EU kritikken til fordel for EU fundamentalismen og smide alle andre holdninger og meninger over bord? Jeg mener nej. Partiet havde brug for forandring, men en kovending var måske lige i overkanten.
Anders Samuelsen finder sig fuldt befaren hvis han benytter sig af det han har set hos Jelved og Pia Kjærsgaard, er det ikke også et fattigt fundament for et nyt parti?, men lad os vende tilbage til Bertel Haarders maskefald.
Var det klogt at DR valgte at vise hele interviewet med Bertel Haarder? Jeg mener Ja. Det var et vigtigt og overbevisende brud med aftale journalistikken og politikernes tillid til at ufordelagtige udtalelser og grov opførsel automatisk slettes. Vi så ikke Lars Løkke overfuse sin interviewer, fordi man valgte at slette det ufordelagtige portræt af en politiker der ikke kan opføre sig med værdighed, selvom han er landets statsminister. Det bør ikke være reglen. Journalisterne, fotograferne og pressen bør ikke være vores politikeres og ministres spindoktorer. Pressen bør afsløre for os hvilket format vores politikere og ministre har og det er derfor uærligt at slette hvad politikerne og ministrene ikke har lyst til at vise offentligheden når de får stillet både rimelige og urimelige spørgsmål.
Hvis vi ikke kan regne med at vores politikere og ministre er intelligente nok eller klædt på til at kunne svare på de spørgsmål der omhandler deres valg og den måde de agere på, og kan de ikke magte at indrømme at forklare intervieweren at det spørgsmål de har fået stillet, kræver at de kommer tilbage med et svar ved en senere lejlighed når de har undersøgt det de ikke kan svare på - Så er de ikke ejnede til at betjene de stillinger de har sagt ja til. Så er de ikke alene fejlplacerede så er de overlønnede i forhold til deres kapacitet.
Jeg har aldrig sat mit kryds med overbevisning. Jeg har søgt det, for mig, mindst dårlige valg, eller jeg har fokuseret på et emne jeg har fundet det væsentligst at støtte. Jeg ville derfor ønske at der opstod nye politikere og et nyt parti jeg kunne respektere og gå fuldt ind for - Eller i det mindste et parti jeg kunne sympatisere langt mere med end de politiske partier jeg har mulighed for at støtte idag.
De mange afsløringer af elendige politikere der ikke magter de embeder de stiller op til, det er en god gerning i forhold til demokratiet, for hvis det er et demokrati vi ønsker os, så må vælgerne have muligehd for at se og høre den fulde sandhed om de mennesker der stiller sig op og prædker hvordan tingene bør være for os og hvordan vi selv skal opføre os. Vælgerne er i øjeblikket utilfredse med både blå og rød blok - Og det skal jeg være den sidste til at fortænke dem i.
Man finder ikke at troværdigheden er i højsædet i blå eller rød blok og det kan aldrig være betryggende.
