Poul Lyby Hansen, studerende, CBS skriver:
Som ungt menneske i dagens Danmark kan man let føle, at politikere og ældre mennesker reelt ser os som de midler, der skal rette op på fortidens fejl. De fejl, som deres generationer vel at mærke har forårsaget. Derfor skal vi uddanne os meget og hurtigt, så vi kan finansiere efterlønnere, førtidspensionister og alle de andre, der ikke kan tage sig af sig selv. Nå ja, og så er der selvfølgelig lige 100 milliarder, der mangler i statskassen. Ikke de bedste fremtidsudsigter, vel?
Nej, ikke ligefrem, for hver nyfødt dansker koster staten 850.000 kroner, hvis vi opretholder de nuværende velfærdsydelser.
Her kan jeg sprøge om det virkelig er statens opgave at hjælpe fru Hansen til Bingo? Er det virkelig nødvendigt at have et kulturhus i samtlige byer? Hvorfor opretter staten konkurrenter til det privatejede (eller landsbyens fællesejet) medborgerhus? Skal staten virkelig give folk 1300 i tilskud for at få folk til at se opera og "holgerske komedier"? Kunne film, bog og kunststøttet ikke omlægges til en underskudsgaranti fremfor et fast beløb? Behøver der være asfalt på samtlige veje i Danmark - også den private vej til 2 huse? Kunne man ikke eksporterer kriminelle? Behøver man bruge 16 milliarder på aktivering? Behøver man bruge 18-20 milliarder i ulandsbistand? Skal det være en "fest" at være på pension? Skal man indkradse 7 kroner for hver liter brændstof for at give dem tilbage igen med kørselsfradrag?
Hele budgettet bør kigges igennem, ikke mens man tænker om det er en god eller dårlig ting, men om det er en offentlig opgave.
Han skriver videre:
I EU er der fri bevægelighed, så man kan stort set zappe mellem de forskellige arbejdsmarkeder og nationalstater. Hvis man dog vil væk fra en overstatslig drøm, der efterhånden har udviklet sig til et mareridt, kan man søge over Atlanten eller mod Østen. I USA er skatterne og den personlige frihed så hhv. lav og stor, at man for alvor kan søge lykken uden at have dårlig samvittighed over andre eller frygte for fremtiden. Det kunne jeg godt tænke mig.
Men før jeg bliver hængt på jantelovens kors, og bliver anklaget som værende egoist, uden moral og ukristelig, vil jeg godt gøre opmærksom på, at disse faktorer reelt er ligegyldige i denne sammenhæng.
Faktum er, at muligheden for at emigrere fra Danmark er der for de unge højtuddannede, som skal føre Danmark videre, og uanset hvad folk så end må synes om det og de aspekter, der ligger bag, ændrer det ikke på, at vi risikerer at miste dygtige unge mennesker til udlandet, hvis de ikke værdsættes og man ikke gør noget for at holde på dem.
Og han har ret, de højtuddannede, de "rige" skal nok klare sig, det er ikke dem vi behøver være bekymret for i vores velfærdssamfund, det er mere om de gider være med til at holde det kørende. Det tror jeg langt de fleste vil - til et vis punkt, til det rimelig punkt. Jeg mener vi har passeret det punkt. Forskellen på 1960 og i dag er, at de unge (og ældre) bare smutter, hvis det bliver for træls.
