I sidste uge udkom antologien Grænser for solidaritet, blandt andet med bidrag fra Mette Bock, folketingskandidat for Liberal Alliance. Herunder en lille bid hvor hun kritiserer SF, for at være for ‘fremmedkritisk’. Det af hende valgte eksempel taler for sig selv.
“Sammenfattende kan man sige, at udviklingen fra 1960´erne til i dag har betydet, at Danmark fra at være et af verdens mest liberale og homogene retssamfund i dag er blevet et samfund præget af stigmatisering og angsten for det fremmede, ikke mindst islamisme. Vi lever i et samfund, der accepterer, at muslimer kategoriseres som islamister, og vi accepterer politiske vedtagelse af diskriminerende lovgivning – uden at det hidtil har fået alvorlige konsekvenser ved efterfølgende folketingsvalg. Samtidig er ekskluderende, udlændingekritiske holdninger blevet accepteret som en del af det politiske grundlag, helt ind i SF. Partiets leder, Villy Søvndal, udtalte på denne måde om Hizb ut-Tahrir til Jyllands-Posten den 8. februar 2008:
Til disse mørkemænd vil jeg sige: gå ad helvede til. Hvis de har så dybe længsler om at leve i et religiøst diktatr, så kan de rejse til del lande i Mellemøsten, hvor et sådant diktatur findes. De må da for længst have forstået, at udsigten til, at noget sådan bliver til virkelighed her, er mindre end nul. Jeg forstår ikke, hvorfor de ikke tager af sted med det samme, hvis de har den type længsler (Søvndal 2008).” (s. 124)
