Vores nuværende kulturminister, Per Stig Møller, der i 1969 i Berlingske Aftenavis skrev en kronik, som talte for en fusion mellem Adam Smith og Mao. Kronikken kan findes her og her - linkene er fra hver sin side af det politiske spektrum.
Per Stig Møller konkluderer i kronikken:
”Det er med disse ideer, Mao bør inspirere den moderne konservatisme, således at Adam Smith 200 år efter sin “Inquiry into the nature and causes of the wealth of Nations” bringes til overensstemmelse med Maos lille røde.”
Hvad i alverden kan forklare eller undskylde sådan en uappetitlig befamling af formand Mao?
Vi har alle sammen vores politiske inkubationstid, og himlen være lovet for det, men Per Stig Møller skrev sin kronik som 27-årig, og så er man trods alt et ti-år uden for gymnasiestadiet.
Hvorfor så?
Per Stig Møller konkluderer i kronikken:
”Det er med disse ideer, Mao bør inspirere den moderne konservatisme, således at Adam Smith 200 år efter sin “Inquiry into the nature and causes of the wealth of Nations” bringes til overensstemmelse med Maos lille røde.”
Hvad i alverden kan forklare eller undskylde sådan en uappetitlig befamling af formand Mao?
Vi har alle sammen vores politiske inkubationstid, og himlen være lovet for det, men Per Stig Møller skrev sin kronik som 27-årig, og så er man trods alt et ti-år uden for gymnasiestadiet.
Hvorfor så?
