Som jeg forstår Ole Birk Olesens indlæg og motivation for at skrive det, var det ment som et indspark i en meget ensidig og stiv kønsdebat, hvor det partout betegnes som progressivt og vellidt at kritisere mænd, og lave særregler til gavn for kvinder, mens det anses for at være gammeldags og mandschauvistisk at udtale sig negativt om kvinder. I en tid hvor alle udsagn og love der tilgodeser kvinder pr. definition er progressive, og udsagn og love der tilgodeser mænd pr. definition er anakronistiske og skammelige, kan jeg godt leve med at der kommer provokerende indspark i debatten, som det omtalte debatindlæg. Var det fornuftigt og klogt af OBO at skrive dette indlæg, og har han en pointe? Det står folk frit for at mene hvad man vil om hans pointe, og hans metode - men at fejllæse det med vilje, som det er blevet alle steder fra, er uværdigt for den politiske debat.