Liberal Alliances radikale kamp mod sort arbejde

Anders Samuelsen skriver i Berlingske Tidende lørdag: "Opgør med sort arbejde: 10 mia

Afskaf_skatten

20/03/2010

Anders Samuelsen skriver i Berlingske Tidende lørdag:

"Opgør med sort arbejde: 10 mia. kr. Værdien af sort arbejde udgør i dag op mod 50 mia. kr. I manglende skattekroner svarer det altså til ca. 25 mia. Sæt hårdt ind samtidig med at skatten på arbejde sænkes så er der mindst 10 mia. at hente her."

"Drop kontrolhysteriet og overadministrationen og skær 40.000 offentligt ansatte væk i løbet af de næste ti år."

Samtidig kan man på Liberal Alliances hjemmeside læse, at frihed skal fordres gennem et opgør med Big Mother-samfundet:

"Vi har skabt et Big Mother-samfund, hvor misforstået omsorg kvæler os i lovgivning og forbud. I forsøget på at komme terror, knivstikkerier og livsstilssygdomme til livs, skaber vi et ensrettet og kontrolleret samfund, hvor staten får alt for meget magt på bekostning af du og jeg. Liberal Alliance vil gøre op med idiotiske panik-love, og vi vil sørge for, at man i Danmark kan tegne en profet, tage en kniv med på fisketur og spise kage til kaffen."

REPLIK

De fleste er nok klar over at den græske stat i disse måneder kæmper en overlevelseskamp pga. stor offentlig gæld som overstiger deres BNP. Italien har faktisk en lige så stor gæld, men er indtil nu blevet skånet for investorernes vrede i samme omfang - og det skyldes faktisk den enorme sorte økonomi der eksisterer i Italien. I forvejen er Norditalien - hvis vi ser bort fra miniputstater, Europas rigeste område. I SydItalien er næsten halvdelen af økonomien sort. Hvis den sorte økonomi talte med i BNP ville Italien være Europas rigeste land.

Danmark er ikke i samme omfang som Italien ramt at sort økonomi. Den sorte økonomi i Danmark kan deles op i 3 grupper.

Gruppe 1: Sort arbejde her udføres typisk af håndværkere, frisører o.lign. drevet af en brandbeskatning i Danmark ud over alle grænser. Skattekilen i Danmark er i 2010 godt 617 kr. Det betyder at for hver 100 kr. arbejde efter skat der udføres skal arbejdsgiveren betale tjene 617 kr. før skat. Dette forhold giver selvsagt et enormt incitament for at bedrive sort arbejde. Fx kan man aftale en sort pris på 200 kr. Arbejdsgiveren sparer således godt 417 kr. og arbejdstageren tjener ekstra 100 kr.

LA forslår en skat på 40% - og det vil reducere skattekilen til godt 347 kr. Det er et vældigt fremskridt, og vil nok i noget omfang reducere sort arbejde helt af sig selv.

Men når Anders Samuelsen skriver at der skal ske et opgør og sættes hårdt ind mod sort arbejde, er det så klapjagt på håndværkere og frisører han taler om - et kontrol og Big Brother-samfund han efterlyser, for det hænger jo ikke sammen med resten af partiprogrammet om man kan sige.

Gruppe 2: En stor del af det sorte arbejde er alene drevet statens regler og forbud. Vi taler her narkotika, hash, prostitution, gamling og andre fornøjelser. Vi taler her om markeder som er forbudt eller under stor restriktion, som forklarer hvorfor det drives som sort økonomi.

Når Anders Samuelsen vil have et opgør og sætte hårdt ind her, er det så en ny Rockerkrig og andet godt der snakkes om. Jeg kan ikke se vi kommer af med sort økonomi på dette område med mindre LA ønsker en afkriminalisering af fx hashandlen. Hvis det er det man ønsker, så skriv det.

Gruppe 3: Her taler vi om forholdsvis harmløs handel indenfor områder der ses ned på i samfundet eller områder med mange indvandrere, og som typisk drives som hobbyvirksomhed. Vi snakker om alternativ behandling, massage, healing, børnepasning, vinduesvask, etc.

Vi taler her typisk om lavindkomstgrupper, men også en del sociale bedragere. Bureaukrati og skatter gør deres til at holde dette sort, men også selvsagt sociale regler. Vi snakker her om primært supplerende indkomst, som nok helst danskere har stiftet bekendtskab med. Primært gennem billig fastfood for danskere der ikke kan vente 3 måneder på en plads på NOMA for at spise god gammeldags øllebrød, radiser med jord og isdessert med små grantræer til en formue.

Hvordan vil Liberal Alliance sætte hårdt ind her. Vil de oprette en STASI-lignende kontrolkorps indenfor Politiet som kan gå rundt og male jødestjerner på indvandrerbutikker fordi de nu udgør den største andel af den sorte økonomi i denne gruppe. At sætte hårdt ind mod gruppe 3 vil øge fattigdommen i Danmark.

Sidst jeg var på NOMA i øvrigt, og fik et grantræ galt i halsen, var der også et mindre rocker-selskab. Karseklippede og stærkt tatoverede muskelmænd med billige duller som satte lidt gang i omsætningen på Københavns mest prestigefyldte Michelin-restaurant.

Jeg tror nok Liberal Alliance gør klogt i at overveje hvad de egentlig mener med dette programpunkt. Sort arbejde skaber økonomisk aktivitet i samfundet, og kan sjældent omsættes til dyr hvidt arbejde. Som oftest er alternativet til sort arbejde ikke hvidt beskatte arbejde, men intet arbejde - og dermed et fattigere samfund.

Man kan sætte hårdt ind mod social bedrageri, det kan alle forstå - men hvad mener man egentlig med "et opgør" med sort arbejde?

Ellers fin artikel i Berlingske, som dog springer lidt let over nogle af emnerne. Fx udlicitering og effektiviseringer som jo gerne skulle mindske ressourceoverforbruget i den offentlige sektor - ergo kan man nok ikke nøjes med blot kun at ansætte 1 for hver 2 der går på pension de kommende år.

Det kan og skal mærkes. Ikke nødvendigvis på den offentlige service, som ikke er en funktion af spildte ressourcer, men fordi vi skal bruge de overflødige ressourcer til at skabe produktion og velstand i den private sektor.
    

Kilde: