Iværksætterskat, multimedieskat og særskat på pensionsudbetalinger skal sløjfes. Sådan lyder kravet fra Anders Samuelsen, leder af Liberal Alliance i dag, hvor han med sin partifælle Villum Christensen (LA) forhandler med regeringen om finansloven for 2011.
»Den her regering har indført en række mystiske skatter, som vi skal have fjernet. Vi skal skabe vækst i Danmark«, siger han og peger på de tre skatter.