I dug my hole too deep, I couldn’t admit, I didn’t know when to stop
But you can only dig your hole six feet, until the dirt comes back on top
Suicidal Tendencies, The Feeling’s Back
Cue Lars Hedegaard
D. 17. december 2009 offentliggjorde Snaphanen en samtale mellem Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard og Asger Trier Engberg. Lars Hedegaard udtaler bl.a.:
[Muslimer] voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.
No, you didn’t!
Reaktionen kom prompte, og den kom fra Trykkefrihedsselskabets venner og alliancepartnere.
Islam-kritikere, integrations-skeptikere og ytringsfriheds-forkæmpere som f.eks. Naser Khader, Søren Pind, Kathrine Lilleør, Asger Aaamund, Farshad Kholghi, Pia Kjærsgaard og undertegnede udgjorde front, rear and center i den retoriske nedsabling af Lars Hedegaard. At angrebet kom fra hans egne er nøglen til at forstå Lars Hedegaards karriere.
The Blueprint
Lars Hedegaards karriere er to-tre tweaks væk fra at være et blueprint for “den perfekte debattør”; inkarnationen af de sene 00′eres tidsånd.
De synspunkter, som Lars Hedegaard var en tidlig dansk pionér for, Islam-kritik og integrations-skepsis, er mainstream med en opadgående popularitetskurve. Alligevel er Lars Hedegaard en marginaliseret bifigur, som ingenting fylder i debatten. Ikke fordi hans synspunkter i al almindelighed er kontroversielle, det er de nemlig sjældent. Lars Hedegaard er en marginaliseret bifigur, fordi han har begået en gigantisk brøler (eller rettere; to).
Konklusion:
Formålet med racismeparagraffen er at straffe “racistiske ytringer” [læs; generaliseringer om snart sagt enhver gruppe] for derigennem at beskytte mindretal mod at blive lagt for had.
Overstående case illustrerer med al ønskelig tydelighed at civilsamfundet sagtens kan finde ud af at straffe “racistiske ytringer” [læs; generaliseringer om snart sagt enhver gruppe], så kære domstole…
Det her håndterer vi helt fint selv, tak.
Nej, vi behøver ikke jeres hjælp, ellers tak…
You can only dig your hole six feet, until the dirt comes back on top!
Se også:
I forlængelse af overstående situations-specifikke argument mod racismeparagraffen, anbefales dette evigtgyldige argument mod selvsamme paragraf:
»Det er ikke vor stats opgave at foreskrive borgerne visse meninger eller fratage dem retten til at have visse andre meninger. Selv de tåbeligste anskuelser, selv de mest skadelige opfattelser har ret til at eksistere, og de har ret til at komme til udtryk. Det er udtryk for en primitiv moralistisk tankegang, at man kan bekæmpe alt, hvad der bør bekæmpes, ved at kriminalisere det.«
