Københavns Universitet vil gerne være blandt de bedste i Europa. Men det bliver man selvsagt kun, hvis man ansætter de bedste, hver gang man har muligheden for det. Det forhindrer den aktivistiske kønspolitik på stedet imidlertid, for den tvinger igen og igen til ansættelse af mindre kvalificerede kvinder over mere kvalificerede mænd. Heraf kan vi kun konkludere, at det for Københavns Universitet åbenbart er vigtigere at have en bestemt kønsmæssig fordeling internt end at klare sig godt som universitet.