Sidste år skrev jeg om hvordan det svenske samfund er ved at gå i opløsning, og var i fare for at kollapse, i det mindste i visse regioner og områder. Landet der gav os Bergman, ABBA og Volvo kan blive kendt som Nordeuropa´s Bosnien. Den ”svenske model” ville så ikke længere referere til en stabil og fredelig stat med en fremskreden økonomi, men en eurabiansk rædselshistorie af utopisk multikulturalisme, socialistisk misadministration og løbsk indvandring. Nogle mente det var overdrevet og paranoid. Var det?
I en ny sociologisk undersøgelse ved navn ”Vi bekriger svenskerne”, er unge indvandrere i den problemfyldte by Malmø blevet interviewet om hvorfor de er involverede i kriminalitet. Selvom det ikke siges i undersøgelsen, så er de fleste af dem muslimer. I et af de få tilfælde hvor svenske medier rent faktisk fortalte sandheden, afsløredes at 9 ud af de 10 mest kriminelle etniske grupper i Sverige, kom fra muslimske lande. Hold dette for øje når du læser denne avisartikel:
Immigranter fører krig mod Sverige gennem røverier
Bølgen af røverier i byen Malmø vi det seneste år har været vidner til, er en del af en ”krig mod svenskerne”. Dette er forklaringen givet af unge røvere med immigrantbaggrund på, hvorfor de kun røver indfødte svenskere, i interviews udført af Petra Åkesson i hendes tese i Sociologi. ”Jeg læste en rapport om unge røvere i Stockholm og Malmø, og ville gerne vide, hvorfor de røver andre unge. Det indbefatter almindeligvis ikke mange penge”, siger hun. Hun interviewede drenge i alderen 15 til 17 år, både individuelt og i grupper.
Næsten 90% af alle røverier der meldes til politiet blev begået af bander, ikke individer. ”Når vi er i byen og røve, så fører vi krig, fører krig mod svenskerne”. Dette argument blev gentaget adskillige gange. ”Magt betyder for mig, at svenskerne skal se på mig, lægge sig ned på jorden og kysse mine fødder”. Drengene fortæller grinende, at man ”får en kriblende fornemmelse i kroppen, når man røver. Man føler sig glad og tilfreds. Det føles som om man har lykkes med ét eller andet. Det føles simpelthen godt”. ”Det er så nemt at røve svenskerne, så nemt”. ”Vi røver hver eneste dag, lige så meget vi har lyst til, præcist når vi har lyst”. De unge immigranter anser svenskerne for stupide og kujonagtige: ”Svenskerne gør ikke noget. De giver os bare deres ting. De er sådan nogle skvat”. De unge røvere planlægger ikke deres kriminalitet: ”Nej, vi får bare øje på nogle svenskere der ser rige ud, eller har pæne mobiltelefoner, og så røver vi dem”.
Hvorfor hader de svenskerne så meget? ”Tja, de hader os”, svarer de ifølge Petra Åkesson. ”Når en svensker handler, giver damen bag skranken penge tilbage i hans hånd, ser ham i øjnene og smiler. Når vi handler, lægger hun pengene på skranken og ser den anden vej”. Åkesson der er adopteret fra Sri Lanka, og derfor ikke ligner en indfødt svensker, siger at det ikke var svært at få drengene til at tale om deres kriminalitet. De pralede nærmere af, hvem der havde begået flest røverier. Malin Åkerström, professor i Sociologi, kan kun se én løsning på problemet: ”Jobs til alle. Hvis det betyder en regulering af arbejdsmarkedet for at skabe flere jobs, så bør vi gøre det”.
Det er interessant at notere sig, at muslimske immigranter åbent erklærer, at de er involverede i en ”krig”, og anser deltagelsen af kriminalitet og chikanerier af den indfødte befolkning som sådan. Dette er i perfekt linie med mine tidligere påstande. Antallet af voldtægtsanklager er firedoblet indenfor omkring 20 år. Voldtægtssager involverende børn under alderen 15 år er seks gange så høj som for en generation siden. De fleste andre voldelige forbrydelser er også hastigt tiltaget. Ustabilitet spredes til de fleste forstæder og byer. Residerende fremmede fra Algeriet, Libyen, Marocco og Tunesien dominerer gruppen af voldtægtsmistænkte. Advokat Ann Christine Hjelm har opdaget, at 85% af alle dømte voldtægtsmænd er født på fremmed grund eller af fremmede forældre. Og det er ikke bare i Sverige. Antallet af voldtægter begået af muslimske immigranter i vestlige nationer er så ekstremt høje, at det er vanskeligt udelukkende at se disse voldtægter som tilfældige individuelle handlinger. Det ligner krigsførsel. Dette forekommer i de fleste vestlige lande, såvel som i vantro lande som Indien. Europæiske fængsler proppes med muslimer, fængslede for røverier og alskens voldelige forbrydelser, og derudover bomber muslimerne europæiske civile. Man kan se mainstreammedierne kæmpe for at få alt dette til at give mening. Det er fordi de ikke kan, eller ønsker at se de indlysende: Det er præcist sådan en invaderende hær ville opføre sig: Voldtage, plyndre og bombe. Hvis mange muslimske immigranter ser dem selv som krigere involveret i krig, giver det hele fuldstændigt mening.
Malmø, der sandsynligvis bliver den første skandinaviske by med muslimsk flertal indenfor en generation eller to, har ni gange så mange rapporterede røverier målt per indbygger, som København har. Alligevel syntes førsteprioriteten hos den politiske elite i Sverige under det seneste folketingsvalg at være, at prøve at dæmonisere Danmark for en ”xenofobisk” og ”brutal” debat om muslimsk immigration. Under sidste års jihad-optøjer i Frankrig kritiserede Sverige´s socialdemokratiske statsminister Göran Persson den måde den franske regering håndterede landets uro. ”Det føles som en meget hård og konfronterende tilgang”.
Persson afviste ideen om mere lokalt politi som ”første skridt” i Sverige. ”Jeg tror ikke det er den vej vi vælger i Sverige. At begynde at sende signaler om en styrkelse af politiet, er at bryde med den politiske linie vi har valgt at følge”, sagde han. Og i takt med at myndighederne i det store hele har opgivet deres tredjestørste by til snigende anarki, er der nu åben tale blandt indfødte svenskere der stadig findes i Malmø, om at forme sikkerhedskorps, udrustede med baseball køller og bekymring for deres børns sikkerhed. Som sagt, hvis Arnold Schwarzenegger ikke bliver genvalgt som guvernør i Californien, så kan han lave endnu et afsnit af ”Conan Barbareren”. Han kunne filme den i Malmø.
”Hvad blev der af den berømte svenske formynderstat?”, ville du måske sige. Betaler svenskerne ikke noget der ligner verdens højeste skatter? Jo de gør. Men dusinvis af milliarder, nogle påstår hundredvis af milliarder af kroner bruges årligt på at understøtte hurtigt voksende muslimske immigrantsamfund. Sverige er blevet hele verdens understøttelseskontor, fordi den politiske elite har vedtaget, at muslimsk immigration er ”godt for økonomien”. Inden længe kan Sverige stå med en hær på blot 5000 mand. Det er 5000 mand til at forsvare et geografisk areal tre gange så stort som England. Og det kan tage op til et år at samle dem, hvis de da ikke er på udenlandske fredsbevarende missioner. At Sverige selv snart kunne bruge fredsbevarende missioner synes at unddrage sig etablissementets opmærksomhed. Den fejrede svenske velfærdsstat er blevet verdens største pyramidespilsfupnummer, et Enron med et nationalt flag.
Selvom Sverige er et ekstremt eksempel, kan lignende historier fortælles om det meste af Vesteuropa. Som Mark Steyn pointerer, så ligner gadernes jihad i Frankrig de tidlige truende skærmydsler af en eurabisk borgerkrig, bragt af en massiv muslimsk immigration og multikulturel stupiditet. Lov og orden nedbrydes langsomt i store og endog små byer på tværs af det europæiske kontinent, og gaderne regeres af aggressive unge muslimske bander. På samme tid betaler europæerne nogle af de højeste skatter i verden. Vi burde gøre vore myndigheder opmærksomme på, at statens vigtigste opgave, i bytte for skattekronerne, at opretholde lov og orden. Eftersom det er temmelig åbenlyst, at dette ikke længere er tilfældet i Eurabien, så må vi spørge os selv, om disse skatter længere er legitime, eller om de snarere er skjult Jizya, betalt i form af understøttelse til muslimerne og det nye eurokratiske aristokrati. Måske er tiden kommet til et pan-europæisk skatteoprør: Vi vil ikke længere betale skatter, før vore myndigheder genetablerer lov og orden, og lukker grænserne for muslimerne.
Det er ved at haste. Når tilstrækkeligt mange mennesker føler, at systemet ikke længere fungerer, og den sociale kontrakt er brudt, kan hele det stof demokratiet er skabt af trævles op. Hvad sker der, når velfærdsstatens system bryder ned, og der ikke længere findes tilstrækkeligt med penge til at ”smøre” de tiltagende spændinger indfødte europæere og immigranter imellem? Og hvad sker der når folk opdager, at deres egne ledere gennem E.U. netværk og Euro-arabiske dialoger beskrevet af Bat Ye´or i hendes bog ”Eurabia”, i første omgang har opmuntret alle disse muslimer til at slå sig ned her? Der vil blive massiv arbejdsløshed, og millionvis af mennesker vil blive vrede, bange og ydmygede, forrådte af systemet, af samfundet og af deres egne demokratiske ledere. Det vil blive en situation, der meget vil ligne den Store Depression, der førte til 1930´ernes nazistiske fremmarch. Er det der vi er på vej hen igen, med frygt, tiltagende fascisme og politiske snigmord? Forskellen er bare, at den ”jødiske trussel” i 1930´erne var helt igennem fiktion, hvorimod den ”islamiske trussel” nu, er meget reel. Dog, præcist traumerne forårsaget af begivenhederne for 70 år siden slører denne gang vores dømmekraft, eftersom enhver tale om en trussel fremmanet af muslimsk immigration, eller om bevarelsen af vores egen kultur, afvises som ”ligesom retorikken brugt mod jøderne af nazisterne”. Europæerne er blevet lært at være så bange for deres egen skygge, at de er ude af stand til at se, at mørket også kan komme udefra. Måske vil Europa endnu engang stå i flammer, delvist som en forsinket reaktion på rædslerne i Auschwitz.
I en ny sociologisk undersøgelse ved navn ”Vi bekriger svenskerne”, er unge indvandrere i den problemfyldte by Malmø blevet interviewet om hvorfor de er involverede i kriminalitet. Selvom det ikke siges i undersøgelsen, så er de fleste af dem muslimer. I et af de få tilfælde hvor svenske medier rent faktisk fortalte sandheden, afsløredes at 9 ud af de 10 mest kriminelle etniske grupper i Sverige, kom fra muslimske lande. Hold dette for øje når du læser denne avisartikel:
Immigranter fører krig mod Sverige gennem røverier
Bølgen af røverier i byen Malmø vi det seneste år har været vidner til, er en del af en ”krig mod svenskerne”. Dette er forklaringen givet af unge røvere med immigrantbaggrund på, hvorfor de kun røver indfødte svenskere, i interviews udført af Petra Åkesson i hendes tese i Sociologi. ”Jeg læste en rapport om unge røvere i Stockholm og Malmø, og ville gerne vide, hvorfor de røver andre unge. Det indbefatter almindeligvis ikke mange penge”, siger hun. Hun interviewede drenge i alderen 15 til 17 år, både individuelt og i grupper.
Næsten 90% af alle røverier der meldes til politiet blev begået af bander, ikke individer. ”Når vi er i byen og røve, så fører vi krig, fører krig mod svenskerne”. Dette argument blev gentaget adskillige gange. ”Magt betyder for mig, at svenskerne skal se på mig, lægge sig ned på jorden og kysse mine fødder”. Drengene fortæller grinende, at man ”får en kriblende fornemmelse i kroppen, når man røver. Man føler sig glad og tilfreds. Det føles som om man har lykkes med ét eller andet. Det føles simpelthen godt”. ”Det er så nemt at røve svenskerne, så nemt”. ”Vi røver hver eneste dag, lige så meget vi har lyst til, præcist når vi har lyst”. De unge immigranter anser svenskerne for stupide og kujonagtige: ”Svenskerne gør ikke noget. De giver os bare deres ting. De er sådan nogle skvat”. De unge røvere planlægger ikke deres kriminalitet: ”Nej, vi får bare øje på nogle svenskere der ser rige ud, eller har pæne mobiltelefoner, og så røver vi dem”.
Hvorfor hader de svenskerne så meget? ”Tja, de hader os”, svarer de ifølge Petra Åkesson. ”Når en svensker handler, giver damen bag skranken penge tilbage i hans hånd, ser ham i øjnene og smiler. Når vi handler, lægger hun pengene på skranken og ser den anden vej”. Åkesson der er adopteret fra Sri Lanka, og derfor ikke ligner en indfødt svensker, siger at det ikke var svært at få drengene til at tale om deres kriminalitet. De pralede nærmere af, hvem der havde begået flest røverier. Malin Åkerström, professor i Sociologi, kan kun se én løsning på problemet: ”Jobs til alle. Hvis det betyder en regulering af arbejdsmarkedet for at skabe flere jobs, så bør vi gøre det”.
Det er interessant at notere sig, at muslimske immigranter åbent erklærer, at de er involverede i en ”krig”, og anser deltagelsen af kriminalitet og chikanerier af den indfødte befolkning som sådan. Dette er i perfekt linie med mine tidligere påstande. Antallet af voldtægtsanklager er firedoblet indenfor omkring 20 år. Voldtægtssager involverende børn under alderen 15 år er seks gange så høj som for en generation siden. De fleste andre voldelige forbrydelser er også hastigt tiltaget. Ustabilitet spredes til de fleste forstæder og byer. Residerende fremmede fra Algeriet, Libyen, Marocco og Tunesien dominerer gruppen af voldtægtsmistænkte. Advokat Ann Christine Hjelm har opdaget, at 85% af alle dømte voldtægtsmænd er født på fremmed grund eller af fremmede forældre. Og det er ikke bare i Sverige. Antallet af voldtægter begået af muslimske immigranter i vestlige nationer er så ekstremt høje, at det er vanskeligt udelukkende at se disse voldtægter som tilfældige individuelle handlinger. Det ligner krigsførsel. Dette forekommer i de fleste vestlige lande, såvel som i vantro lande som Indien. Europæiske fængsler proppes med muslimer, fængslede for røverier og alskens voldelige forbrydelser, og derudover bomber muslimerne europæiske civile. Man kan se mainstreammedierne kæmpe for at få alt dette til at give mening. Det er fordi de ikke kan, eller ønsker at se de indlysende: Det er præcist sådan en invaderende hær ville opføre sig: Voldtage, plyndre og bombe. Hvis mange muslimske immigranter ser dem selv som krigere involveret i krig, giver det hele fuldstændigt mening.
Malmø, der sandsynligvis bliver den første skandinaviske by med muslimsk flertal indenfor en generation eller to, har ni gange så mange rapporterede røverier målt per indbygger, som København har. Alligevel syntes førsteprioriteten hos den politiske elite i Sverige under det seneste folketingsvalg at være, at prøve at dæmonisere Danmark for en ”xenofobisk” og ”brutal” debat om muslimsk immigration. Under sidste års jihad-optøjer i Frankrig kritiserede Sverige´s socialdemokratiske statsminister Göran Persson den måde den franske regering håndterede landets uro. ”Det føles som en meget hård og konfronterende tilgang”.
Persson afviste ideen om mere lokalt politi som ”første skridt” i Sverige. ”Jeg tror ikke det er den vej vi vælger i Sverige. At begynde at sende signaler om en styrkelse af politiet, er at bryde med den politiske linie vi har valgt at følge”, sagde han. Og i takt med at myndighederne i det store hele har opgivet deres tredjestørste by til snigende anarki, er der nu åben tale blandt indfødte svenskere der stadig findes i Malmø, om at forme sikkerhedskorps, udrustede med baseball køller og bekymring for deres børns sikkerhed. Som sagt, hvis Arnold Schwarzenegger ikke bliver genvalgt som guvernør i Californien, så kan han lave endnu et afsnit af ”Conan Barbareren”. Han kunne filme den i Malmø.
”Hvad blev der af den berømte svenske formynderstat?”, ville du måske sige. Betaler svenskerne ikke noget der ligner verdens højeste skatter? Jo de gør. Men dusinvis af milliarder, nogle påstår hundredvis af milliarder af kroner bruges årligt på at understøtte hurtigt voksende muslimske immigrantsamfund. Sverige er blevet hele verdens understøttelseskontor, fordi den politiske elite har vedtaget, at muslimsk immigration er ”godt for økonomien”. Inden længe kan Sverige stå med en hær på blot 5000 mand. Det er 5000 mand til at forsvare et geografisk areal tre gange så stort som England. Og det kan tage op til et år at samle dem, hvis de da ikke er på udenlandske fredsbevarende missioner. At Sverige selv snart kunne bruge fredsbevarende missioner synes at unddrage sig etablissementets opmærksomhed. Den fejrede svenske velfærdsstat er blevet verdens største pyramidespilsfupnummer, et Enron med et nationalt flag.
Selvom Sverige er et ekstremt eksempel, kan lignende historier fortælles om det meste af Vesteuropa. Som Mark Steyn pointerer, så ligner gadernes jihad i Frankrig de tidlige truende skærmydsler af en eurabisk borgerkrig, bragt af en massiv muslimsk immigration og multikulturel stupiditet. Lov og orden nedbrydes langsomt i store og endog små byer på tværs af det europæiske kontinent, og gaderne regeres af aggressive unge muslimske bander. På samme tid betaler europæerne nogle af de højeste skatter i verden. Vi burde gøre vore myndigheder opmærksomme på, at statens vigtigste opgave, i bytte for skattekronerne, at opretholde lov og orden. Eftersom det er temmelig åbenlyst, at dette ikke længere er tilfældet i Eurabien, så må vi spørge os selv, om disse skatter længere er legitime, eller om de snarere er skjult Jizya, betalt i form af understøttelse til muslimerne og det nye eurokratiske aristokrati. Måske er tiden kommet til et pan-europæisk skatteoprør: Vi vil ikke længere betale skatter, før vore myndigheder genetablerer lov og orden, og lukker grænserne for muslimerne.
Det er ved at haste. Når tilstrækkeligt mange mennesker føler, at systemet ikke længere fungerer, og den sociale kontrakt er brudt, kan hele det stof demokratiet er skabt af trævles op. Hvad sker der, når velfærdsstatens system bryder ned, og der ikke længere findes tilstrækkeligt med penge til at ”smøre” de tiltagende spændinger indfødte europæere og immigranter imellem? Og hvad sker der når folk opdager, at deres egne ledere gennem E.U. netværk og Euro-arabiske dialoger beskrevet af Bat Ye´or i hendes bog ”Eurabia”, i første omgang har opmuntret alle disse muslimer til at slå sig ned her? Der vil blive massiv arbejdsløshed, og millionvis af mennesker vil blive vrede, bange og ydmygede, forrådte af systemet, af samfundet og af deres egne demokratiske ledere. Det vil blive en situation, der meget vil ligne den Store Depression, der førte til 1930´ernes nazistiske fremmarch. Er det der vi er på vej hen igen, med frygt, tiltagende fascisme og politiske snigmord? Forskellen er bare, at den ”jødiske trussel” i 1930´erne var helt igennem fiktion, hvorimod den ”islamiske trussel” nu, er meget reel. Dog, præcist traumerne forårsaget af begivenhederne for 70 år siden slører denne gang vores dømmekraft, eftersom enhver tale om en trussel fremmanet af muslimsk immigration, eller om bevarelsen af vores egen kultur, afvises som ”ligesom retorikken brugt mod jøderne af nazisterne”. Europæerne er blevet lært at være så bange for deres egen skygge, at de er ude af stand til at se, at mørket også kan komme udefra. Måske vil Europa endnu engang stå i flammer, delvist som en forsinket reaktion på rædslerne i Auschwitz.
