Jeg havde en drøm i nat - eller måske snarere et mareridt. Drømmen handlede om mit kære fædreland - Danmark - og den var meget bekymrende.
Jeg drømte, at staten ved et demokratisk kup var blevet overtaget af socialister og at de havde indsat en kommunist som erhvervsminister. Jeg drømte, at statsministeren var blondine og ikke synes det var sjovt at lede landet, så hun havde overladt de vigtigste beslutninger til en dreng, der ikke engang var færdig i med sin skolegang. Udenrigsministeren knap nok kunne tale engelsk og blandede det med hollandske gloser – så udlandet misforstod vores hensigter. Som følge heraf havde man forpligtet sig til at betale mange milliarder i støtte til andre lande, fordi de selv havde formøblet deres penge.
Jeg drømte at politikerne var blevet så bange for at handle, at alting kom til at dreje sig om hvordan man ikke gør noget. Man turde ikke gøde marken for at producere korn, for det ville måske forurene. Man turde ikke bekæmpe skadedyr fordi bekæmpelsesmidlerne måske kunne sive ned og forurene grundvandet. Man turde ikke lave fysisk arbejde, fordi man kunne komme til skade. Man turde knap nok opvarme husene fordi det kunne ødelægge hele jordens klima!
Man turde heller ikke tillade raffineret sukker i fødevarerne fordi man kunne blive fed og overvægtig af det, og ligeså var det gået med fedt naturligvis. Som resultat heraf kostede smør 20 kr pundet og marmelade lavet på rigtige jordbær 40 kr – med mindre da man smuglede det ind fra nabolande som Tyskland og Sverige. Det betød at folk i bund og grund blev opfordret til at leve af protein og grøntsager alene. Uheldigvis betød restriktioner på produktion af svin, kyllinger og oksekød at det var så dyrt at producere vores mad her hjemme, at produktionen flyttede til udlandet - så man måtte importere salmonella-inficerede dyr der var pumpede med antibiotika og væksthormoner. Frugt og grøntsager var forlængst blevet urentable at producere i Danmark af samme årsager, og også her blev man nød til at importere varerne. Godt nok var de udenlandske grøntsager fyldt med giftige sprøjtemidler, men så fik de danske politikere i det mindste ikke skylden for varernes kemikalieindhold - og man kunne lettere nedlægge forbud her også.
Produktionsvirksomhederne i landet var næsten alle ved at gå konkurs - særligt på grund af bureaukrati og høje afgifter på f.eks. NOx. Politikerne turde ikke tillade udledning af NOx fordi det var giftigt – men i vores nabolande havde man ikke disse restriktioner og NOx'en væltede ind over landets grænser med luftmassernes frie bevægelse alligevel. Forbuddet gavnede derfor ikke noget alligevel. Som resultat kunne man ikke længere lave f.eks. cement i landet, så man kunne ikke bygge boliger, end sige sygehuse og skoler. Det med skolerne kunne også være lige meget, for de fleste lærere var alligevel blevet fyret, og børn og unge måtte selv sørge for at blive undervist via opslagsværker på internettet som f.eks. WikiPedia – som dog var ved at blive lukket på grund af censur. De fleste virksomheder der var tilbage var statsstøttede virksomheder der producerede grøn teknologi, men statsstøtten var nød til at være massiv fordi teknologien i sig selv slet ikke var rentabel og ledelsen så overbetalt at det udhulede forretningen.
Som resultat heraf var arbejdsløsheden enorm og statens underskud på finanserne havde rundet 100 milliarder kroner årligt - og underskuddet så ud til at blive ved med at stige. Man havde nemlig gjort det urentabelt at arbejde, for man fik flere penge for at gå arbejdsløs derhjemme. Udlændinge der forsøgte at få arbejde i landet blev jaget ud af fagforeningerne – og de danskere der ville arbejde for samvittighedens skyld blev sendt til f.eks. Norge for at udvinde olie. De danske oliereserver som staten tidligere havde tjent gode penge på var nemlig ved at være udtømte - og det var alligevel blevet så dyrt at anvende olie som brændsel i kraftværker og biler at forbruget var stærkt reduceret. Bilerne var i stedet på vej til at blive elektriske - men var nu så dyre at man i bund og grund ikke havde råd til dem længere. Derudover kunne el-bilerne kun køre ganske få kilometer om dagen, så man kunne ikke rejse fra den ene ende af landet i ét stræk - og ville man krydse storebælt måtte man forberede sig på at skulle betale tæt ved en dagsløn for passagen. Ville man rejse ind i København måtte man pænt vente til det blev aften eller weekend, for i dagtimerne var transport ind og ud af hovedstaden underlagt store restriktioner og afgifter – og de offentlige transportmidler så dyre og overfyldte at de var meget lidt attraktive. Af samme årsag blev vennebesøg og familiekomsammen oftere og oftere praktiseret via Facebook og Skype og sjældent ved personligt fremmøde.
På grund af f.eks. NOx'en fra udlandet blev man opfordret til at holde sig inden døre, og skulle man begive sig ud, skulle man smøre sig ind i fed og dyr solcreme – for man havde fundet ud af at UV stråling fra solen var usundt og at man kunne dø af det. Solarier var naturligvis gjort ulovlige at anvende, undtagen til medicinske formål. Man måtte altså blive indendørs – men måtte så leve med at indånde giftige skimmelsporer som nu var i de fleste hjem. Opvarmning var jo nærmest var blevet bandlyst og svampe kunne derfor stortrives i hjemmene – og da cigaretter stadig var lovlige omend meget dyre - havde store dele af befolkningen massive problemer med astma og luftvejsinfektioner.
Folk var blevet mere og mere desperate over de manglende udsigter til et frit og sundt liv - og kriminaliteten steg og steg. Man havde derfor gjort det ulovligt at anvende knive - og blev man taget med en kniv i bilen kostede det mindst 5000 kr i bøde - også selv om kniven skulle bruges på arbejde dagen efter – og det var endda en lempelse i forhold til tidligere regler, hvor man automatisk blev smidt i fængsel. En massemorder var endda blevet gjort til martyr ved at hans gerninger og tanker var blevet fremført som teaterstykke og måske senere skulle filmatiseres.
Som modtræk til desperationen var Kirkeministeriet blevet omdøbt til Ministeriet for Livsanskuelser og blev nu ledet af en muslim. Der var også indført en ny stats-religion: Kuldioxidisme - der gik ud på at tilbede reduktion af udledning af CO2. De vise mænd havde nemlig overbevist befolkningen om at udledningen af CO2 betød at dommedag kom nærmere og nærmere, og hvis ikke vi gjorde noget drastisk så ville verden gå under inden længe. Man kunne dog købe afladsbreve i form af CO2 kvoter, der betød at man frit kunne udlede, bare man havde penge nok – men det havde de færreste. Alle der satte sig op imod kuldioxidismen risikerede at blive brændt på bålet - det vil altså sige ikke brændt i bogstaveligste forstand, for det udledte jo blot mere CO2. Kuldioxidismen betød desværre at udøvelse af fysisk udmattende arbejde og særligt nyttesløse aktiviteter som sport og motion - og i særdeleshed sex - var blevet bandlyst, fordi det betød øget respiration og dermed øget udledning af CO2 til atmosfæren. Børn blev i stedet lavet ved kunstig befrugtning i større og større antal.
Danskere var derfor efterhånden blevet nogle blege flommefede individer, der sjældent kom uden for en dør og som bare sad derhjemme og hostede og så det statsregulerede DDR TV. Manglede man nogle fornødenheder skulle de bestilles via internettet og betales med dan-kreditter – fysiske butikker var snart en saga blot og kontanter var også ved at blive afskaffet ved lov, idet de fristede svage sjæle og gjorde det umuligt for staten at kontrollere evt. skattesnyd.
Pludselig vågnede jeg med et sæt, badet i sved og med hjertet hamrende i brystet. Jeg så mig forvirret omkring. Pyh ha. Det var bare en drøm. Man havde heldigvis ikke bandlyst sport og motion (og sex :-).
Endnu da.
