”Jeg hader de venstreorienterede. Giv dem Fyn og lade ordentlige mennesker have resten af landet i fred. Det er godt nok synd for alle de ordentlige mennesker på Fyn, men nogen må ofre sig, for jeg holder dem simpelt hen ikke ud længere. Giv dem Fyn, og hvis de så besinder sig og beder pænt, kan de få lov til at køre over Storebæltsbroen, hvis de betaler 26.000 kr. Her gang. Og de skal køre hjem igen til Fyn om aftenen. Jeg gider ikke have venstreorienterede til at vade rundt i gaderne om natten med deres irriterende holdninger, som er så tænderskærende ude af trit med alting.”
”Allerede i skolen stak de deres røde næser ind i virkeligheden og ødelagde et nærmest pletløst system af undertrykkelse og straf. Som virkede! Fordi eleverne var bange for lærerne og følgelig ikke turde lade være med at lære noget. Men så kom de venstreorienterede og fuckede op.”
”…de ordentlige folk i Tyskland vandt heldigvis, og DDR og gråvejret forsvandt. Desværre forsvandt de danske venstreorienterede overhovedet ikke. De jamrede videre gennem 1990’erne og 00’erne, og de jamrer fortsat. Det er ligesom deres kernekompetence, indlært gennem lange pligt- og ansvarsfri tilværelse i velourklædte enklaver befolket af ligesindede, fuldt optaget af at bekræfte sig selv og hinanden i, at det er synd – og det er de andres skyld. Og at nogen burde gøre noget. I morgen. Eller en af de nærmeste dage.”
”De venstreorienteredes verdensbillede er baseret på antagelsen af, at det generelt er synd for alle”
Ordene er Anders Lund Madsens, der i dagens udgave af JP, som jeg desværre ikke kan linke til, skriver en overmåde morsom klumme om de venstreorienterede. Og sig selv.
ALM blev ansporet til at skrive den, da han fik et kortfattet brev fra ”Brandmanden”: ”Der er venstreorienterede fjolser nok i denne verden, så du bedes holde din kæft.” ”Og det finder jeg mig ikke i,” skriver ALM, ”Et fjols, dét kan jeg leve med, og deri har du ret. Men venstreorienteret er jeg sateme ikke.”
