Jeg fortsætter i det nye år!

Nu er der snart gået endnu et år

zizov

24/12/2011

Nu er der snart gået endnu et år. 2011 har for mig budt på mere arbejde, flere penge og dermed også mere sjov. Jeg søgte i foråret endnu et job ved siden af mine studier, samt opstartede jeg nyhedsportalen Fair Forbud helt fra bunden af.

Er især stolt af mit Fair Forbud projekt, som jeg løbende arbejder på, og hele tiden forsøger at holde up-to-date med de nyeste skatter, forbud, regler og andre dårligdomme som hver eneste dag forpester vores ellers så dejlige land.

2011 var også året hvor Liberal Alliance- Danmarks eneste liberale parti, stormede ind i Folketinget med 5 % af stemmerne, og alle spidskandidaterne i hånden. Nogle spidskandidater som jeg har været utrolig beæret over at have haft muligheden for at kunne arbejde sammen med.

I min kommune, vejen, kan vi blære os med at have leveret det valgsted med den største LA tilslutning i vores sønderjyske storkreds: Københoved med hele 9,42% af stemmerne. Dette kan jeg takke mine fantastiske medlemmer for i LAU- Rødding, som under vagkampen hjalp en masse!

Jeg er, som mange sikkert ved, manden bag Youtube-kanalen Liberalisten1995, som jævnligt fornyes med videoer om rigets tilstand, og især kan bruges til at følge Borgens liberale frihedskæmperes arbejde. Især Ole Birk Olesen (LA), og Joachim B. Olsen (LA) har fået en del videoplads... De er jo på talerstolen, eller i salen, hele tiden! Godt gået  drenge! Pt. har over 600 personer valgt at abbonere på min profil, og den runder snart 2 millioner samlede videovisninger.

Jeg har fået rigtig meget ros for mine uploads, min indsats i debatterne diverse steder osv. dette vil jeg gerne sige mange tusind gange tak for, det er helt ubeskrivelig dejligt! Derfor fortsætter jeg selvf. også næste år på fuld hammer med videoer, kommentare, indlæg og andre sjove ting.

Hav en god jul, og et liberalt nytår hvor vi håber på forandring til det bedre!

Carl Andersen
23662099