Sagen om de hundredvis af statsløse palæstinensere, som under stor medieomtale fik tildelt dansk statsborgerskab med afsæt i en hjernedød international konvention tilbage fra kulturmarxismens glade dage i 1977, er reelt set forbi, men skvulper videre i det små.
F.eks. i JP lørdag, hvor formanden for FN-forbundets menneskerettighedsudvalg, Ole Olsen, fik luft for sin humanitære lettelse og skrev:
“Jeg må også i dette tilfælde undre mig over, at et beskedent dansk bidrag til reduktion af antal statsløse i verden kan afføde en så stærk politisk modstand. Statsborgerskab er en menneskeret.”
En menneskeret? Hvad snakker manden om?
