Kan man sammenligne en persons øgede frihed med en begrænsning af en anden persons frihed?
For økonomer er det velkendt, at det er umuligt at foretage interpersonelle nyttesammenligninger. Det betyder, at man ikke kan sige, at nettoresultatet er bedre, fordi man tager noget fra en (rig) person og giver til en (fattig) person. Helt bortset fra rettigheskrænkelsen, så er der ingen, der kan sige, at den riges tab af nytte er mindre end den fattiges øgede nytte.
Gælder det samme for personlig frihed?
Det er let nok i teorien at argumentere for universelle og absolutte rettigheder, eller negativ frihed, men når det kommer til konkret politik, er billedet ofte mere mudret. Når der er tale om en konkret politikændring, er det ikke altid entydigt, om den personlige frihed øges eller mindskes, fordi der kan være både vindere og tabere.
Der er altså et trade-off mellem øget frihed for nogen og mindre frihed for andre.
Mere åbne grænser er et klokkeklart eksempel på et sådant trade-off:
- Mere åbne grænser øger den personlige frihed, for de, der ønsker at komme til landet og for danskere, der ønsker at sælge fast ejendom til udlændinge.
- Samtidig begrænses den personlige frihed ofte, fordi mere åbne grænser fører til flere indvandrere, der er nettonydere og dermed belaster danske skatteborgere økonomisk. Dertil kan komme andre ikke-økonomiske omkostninger.
Det er umuligt i den situation at sige, om den personlige frihed er blevet øget eller mindsket, for der er ingen som helst måde, hvorpå man meningsfuldt kan foretage interpersonelle frihedssammenligninger.
