Nedenstående er en prøveballon. Jeg har aldrig postet noget før.
Inklusion eksklusion
Det første skridt mod eksklusion er, at personer tager stor afstand til en person eller en gruppe personer. At tage stor afstand kan være, at omtale grupper af mennesker som værende anderledes, og som havende helt anderledes og ukendte bevæggrunde, der kun kan forklares ved grundig faglig analyse af særlige professionelle, fx socialrådgivere eller psykologer. Fx kan drukkenboltens, der sidder på bænken foran supermarkedet, bevæggrunde til sin massive druk typisk kun forklares ved en dårlig barndom, eller meget store og betydelige menneskelige problemer, som fx konkurs eller skilsmisse. At drukkenbolten helt uden tanke på konsekvenserne bare drikker helt vildt for at have det fedt eller sjovt, og altså har bevæggrunde som du og jeg i den grad kan relatere sig til, har en række konsekvenser. En konsekvens er, at drukkenbolten helt ekskluderes fra det almindelige samfundsliv med arbejde, børn, ferier og hvad der dertil hører, da han og hans bevæggrunde er helt fremmede for os normale. En anden konsekvens er, at socialsamfundets pylremåse ser det som deres gudgivne pligt at hjælpe staklen. Dette medfører at ham gives en livsvarig pension, og penge nok til at kunne feste og finansiere en ok brandert hver eneste dag hele måneden. Det er som parentes bemærket meget smart, så er det kun junkierne der stjæler i massivt omfang, og ikke drukkenboltene. Det krav samfundet derved stiller til drukkenbolten er helt og aldeles umuligt for et menneske med en svag karakter, og måske massive problemer at leve op til. Kravet samfundet stiller drukkenbolten, hvis han vil undgå eksklusion er:
1. 1. Hold op med at drikke (nej, hvor nemt!)
2. 2. Find et job
3. 3. Find et ordentligt sted at bo
Kravene stilles af samfundet med højre hånd, mens venstre rækker bumsen en flaske snaps, og siger ”her, drik nu bare!”. Samfundet kræver at bumsen skal stoppe med at drikke, samtidig med at samfundet finansierer spritten. At opfylde krav nr. 1, kan selv for mennesker med en meget høj moral, store menneskelige ressourcer og et solidt netværk være en meget meget hård nød at knække. Alkoholisme er en meget alvorlig sygdom, som kræver evig årvågenhed at knække en dag ad gangen. At stille dette krav, til et menneske der er langt ringere stillet, er uopnåeligt for 99 ud af 100.
Hvad skal man så gøre, hvis man vil hjælpe?
Well, aner det ikke. Hvis man var ligeglad med meningsmålinger, og var enevældig diktator, ville den eneste rigtige løsning på krav nummer 1 være, at drukkenbolten ingen penge fik, hvis han drak. Den eneste måde dette kan løses på, er at drukkenbolten testes for alkohol i blodet. Hvis der er alkohol i blodet, ingen penge. Dette selvfølgelig ikke hen over natten, men med et langt varsel, fx 6 måneder, så det stakkels menneske kunne forberede sig på at skulle igennem sit livs kamp. Hvis dette var umuligt for vedkommende, og hvis det var evident, at drukkenbolten ville gå helt i hundene, ville det mest humane nok være tvangsafvænning under lægetilsyn.
Hvordan er det så for andre grupper mennesker, retarderede, blinde, fysisk handicappede? Hvordan fungerer eksklusionen, og hvordan motiverer samfundet negativt den enkelte?
Jeg ønsker det bedste for mine medmennesker, og tænker ikke samfundsøkonomi i det ovenstående. De bagateller det koster Danmark at hjælpe de der har et realt og ikke et oplevet behov herfor flytter ingenting. Det er sund liberal tankegang, at hjælpe de der realt ikke kan hjælpe sig selv.
Kommentarer er særdeles velkomne, er ovenstående helt gak gak?
Inklusion eksklusion
Det første skridt mod eksklusion er, at personer tager stor afstand til en person eller en gruppe personer. At tage stor afstand kan være, at omtale grupper af mennesker som værende anderledes, og som havende helt anderledes og ukendte bevæggrunde, der kun kan forklares ved grundig faglig analyse af særlige professionelle, fx socialrådgivere eller psykologer. Fx kan drukkenboltens, der sidder på bænken foran supermarkedet, bevæggrunde til sin massive druk typisk kun forklares ved en dårlig barndom, eller meget store og betydelige menneskelige problemer, som fx konkurs eller skilsmisse. At drukkenbolten helt uden tanke på konsekvenserne bare drikker helt vildt for at have det fedt eller sjovt, og altså har bevæggrunde som du og jeg i den grad kan relatere sig til, har en række konsekvenser. En konsekvens er, at drukkenbolten helt ekskluderes fra det almindelige samfundsliv med arbejde, børn, ferier og hvad der dertil hører, da han og hans bevæggrunde er helt fremmede for os normale. En anden konsekvens er, at socialsamfundets pylremåse ser det som deres gudgivne pligt at hjælpe staklen. Dette medfører at ham gives en livsvarig pension, og penge nok til at kunne feste og finansiere en ok brandert hver eneste dag hele måneden. Det er som parentes bemærket meget smart, så er det kun junkierne der stjæler i massivt omfang, og ikke drukkenboltene. Det krav samfundet derved stiller til drukkenbolten er helt og aldeles umuligt for et menneske med en svag karakter, og måske massive problemer at leve op til. Kravet samfundet stiller drukkenbolten, hvis han vil undgå eksklusion er:
1. 1. Hold op med at drikke (nej, hvor nemt!)
2. 2. Find et job
3. 3. Find et ordentligt sted at bo
Kravene stilles af samfundet med højre hånd, mens venstre rækker bumsen en flaske snaps, og siger ”her, drik nu bare!”. Samfundet kræver at bumsen skal stoppe med at drikke, samtidig med at samfundet finansierer spritten. At opfylde krav nr. 1, kan selv for mennesker med en meget høj moral, store menneskelige ressourcer og et solidt netværk være en meget meget hård nød at knække. Alkoholisme er en meget alvorlig sygdom, som kræver evig årvågenhed at knække en dag ad gangen. At stille dette krav, til et menneske der er langt ringere stillet, er uopnåeligt for 99 ud af 100.
Hvad skal man så gøre, hvis man vil hjælpe?
Well, aner det ikke. Hvis man var ligeglad med meningsmålinger, og var enevældig diktator, ville den eneste rigtige løsning på krav nummer 1 være, at drukkenbolten ingen penge fik, hvis han drak. Den eneste måde dette kan løses på, er at drukkenbolten testes for alkohol i blodet. Hvis der er alkohol i blodet, ingen penge. Dette selvfølgelig ikke hen over natten, men med et langt varsel, fx 6 måneder, så det stakkels menneske kunne forberede sig på at skulle igennem sit livs kamp. Hvis dette var umuligt for vedkommende, og hvis det var evident, at drukkenbolten ville gå helt i hundene, ville det mest humane nok være tvangsafvænning under lægetilsyn.
Hvordan er det så for andre grupper mennesker, retarderede, blinde, fysisk handicappede? Hvordan fungerer eksklusionen, og hvordan motiverer samfundet negativt den enkelte?
Jeg ønsker det bedste for mine medmennesker, og tænker ikke samfundsøkonomi i det ovenstående. De bagateller det koster Danmark at hjælpe de der har et realt og ikke et oplevet behov herfor flytter ingenting. Det er sund liberal tankegang, at hjælpe de der realt ikke kan hjælpe sig selv.
Kommentarer er særdeles velkomne, er ovenstående helt gak gak?
