Hvorfor tror vi at frelsen er vækst, hvor der er vækst i forvejen ?
Hvori består fornuften i at bygge, bygge, bygge og bygge der hvor der i forvejen er trængsel.
Er det vejen for Danmark (og resten af kloden for så vidt), at flytte mennesker og arbejdspladser hen hvor alt i forvejen er dyrt ?
Styrker det vores konkurrenceevne, at folk må sælge huset på landet til 800.000 og flytte til den store by for at få arbejde, her koster det samme hus 3.000.000 ?
Før kunne folkeskolelæreren, sygeplejersken, tømmeren, posten o.s.v. holde familien kørende for en hustandsindkomst på en halv million nu skal der trækkes det dobbelte hjem, er det sådan vi forbedre vores konkurenceevne ?
Kommer selv fra en mindre by i provinsen, da jeg var ung var der liv og glade dage.
Så lukkede man seminariet og senere kassernen o.s.v., i dag sker der ikke en pind og ungerne kan ikke vente til de er færdige med deres ungdoms uddannelse på at komme væk.
Hvorfor kan man ikke uddanne sig til læge i Ringkøbing eller jurist i Nakskov ?
Selvfølgelig skal det ikke være Morten Korch og vores samfund skal som alt andet drives effektivt.
Men er det effektivt at bygge ny ingeniørhøjskole til måske 30.000 kr./m2 på havnen i Århus ?
eller hvormeget rationalisering kan der mon være i at flytte 2.000 arbejdspladser, som lukningen af Holstebro sygehus betyder ?
Det er ikke fornuft, men store ambitioner hos små mennesker.
Når man effektiviserer/centraliserer hvorfor så ikke lukke det i øst og udvide i vest ?