af Lars Helleskov Engelbrektsen
Jeg vil ikke begive mig ud i hvorfor nogen stemmer hende til magten. Det er for ubegribeligt for mig. Jeg vil hellere causere lidt over hvem der stemmer hende til magten. Uanset at hun skal bestyre en fællesinteresse, altså nationens og folkets interesse, vil hun få sit mandat fra en befolkning, som ikke helt vil afspejle den danske befolkning og dens mangfoldighed. Hun vil uundgåeligt skulle være mere tro mod nogle befolknings- og vælgergrupper, end andre. Hun har en forkærlighed for nogle befolknings- og vælgergrupper frem for andre. Det er helt naturligt. Nok er partierne i dag såkaldte catch all partier og ikke klassepartier. De er partier for massen. Men ikke helt, alligevel. F.eks. er Liberal Alliance et parti der henter sine stemmer hos mænd med overgennemsnitligt gode indkomster. For hver 100, der stemmer på Liberal Alliance vil 19 være kvinder, ifølge en måling før jul. I det hele taget appellerer højrefløjen ikke til kvinder, som til mænd.