Hijab er symbolet på et kvindefjendsk menneskesyn.

Hijab ikke uskyldigt tørklæde Synspunkt

Det er beskæmmende, hvorledes ikke færre end fire mænd (!) i Fyens Stiftstidendes Fokus-sektion 28/ 11 er citeret for at forsvare tilsløring af offentlige hospitalsansatte med en hijab ( islamisk hovedtørklæde rettet mod kvinder).

Ingen af d'herrer Jens Rohde ( V), Kresten Drejergaard ( biskop), Dennis Kristensen ( formand for FOA) og Medhat Khattab ( K) forholder sig til hijabens symbolværdi, eller at de offentlige hospitaler er verdslige samfundsinstitutioner.

De kaster sig bare fladt ned på maven for den herskende konsensus uden tegn på dybere refleksion. Så længe disse herrer ikke går ind i en saglig diskussion om den religionspolitiske hijab, men bekvemt kryber udenom, kan vi ikke tage deres meldinger alvorligt.

Det er tankevækkende, at Dennis Kristensen går så vidt, at han mener, man skal politianmelde patienter, som bruger deres grundlovssikrede ytringsfrihed til at sige fra over for hijab på læger.

Gad vide om han og andre personer, som forsvarer hijab, nogen sinde har reflekteret over det miserable kvindesyn, som ligger bag hijab? Læge Vibeke Manniche har en klar pointe, som vi fuldt kan tilslutte os, når hun udtaler til dagbladet Politiken: " Lægen har en dresscode og skal være neutral. Lægen skal ikke krænke patienten, den alvorligt syge eller den døende (...) Det handler i bund og grund om, hvad det er, vi skal acceptere i et samfund, der bygger på ligeværd mellem kønnene".

Og lad os tilføje: Selvfølgelig bør en hospitalsuniform være neutral og upartisk. Et offentligt hospital er jo som bekendt en verdslig samfundsinstitution, hvor de hospitalsansatte repræsenterer den verdslige stat Danmark. Ydermere er det en forankret grundværdi, at vi har kønsmæssig ligestilling her til lands. Og præcis her kolliderer den islamiske hijab, som symboliserer kvindens mindreværd i forhold til manden. Det er et uangribeligt faktum, uanset hvor meget den politiske korrekthed forsøger at bortforklare dette. Hijabens politiske betydning manifesterer sig i de lande, hvor politisk islam dominerer. Her bruges hijaben som et politisk redskab, kvinder tvinges til at tilsløre sig med.

En fejlslutning som ofte fremføres i debatten om hijab er, som teolog Katrine Winkel Holm ganske rigtigt skriver i Jyllands-Posten, sammenstillingen af kors og hijab. Hvis man endelig skal sammenligne et kors i en halskæde med et andet diskret symbol, så kunne det være en muslimsk halvmåne i en halskæde. Det vil være et fint kompromis, at man kan bære diskrete smykker under en neutral uniform.

En hijab er dog noget fuldstændigt andet end et smykke.

Det er en stigmatiserende kvindeuniform. Tilsløring er dikteret i flere suravers i Koranen og er alene rettet mod kvindekønnet. Derfor rækker betydningen af den islamiske kvindetilsløring langt ud over den enkelte kvindes personlige fortolkning.

Det er indiskutabelt, at hijab også er et sexistisk symbol.

Det fremføres ofte som argument, at hijab er et frivilligt valg for den muslimske kvinde. Hvis man skal følge den logik, kan kvinden naturligvis også tage hijaben frivilligt af i en arbejdssitutation.

Det er meget forvrængende, når det påstås, at der " sorteres efter trosretning". Nej, der skal aldrig hverken sorteres efter ligegyldig trosretning, race, hudfarve, seksuel orientering, mv. Men det må forlanges, at hospitalsansatte naturligvis fremstår neutrale og professionelle og samtidig viser empati og respekt for patienterne ved at gemme massive markører som hijab til fritiden. Løsningen er ligetil og almindelig sund fornuft.

Alle hospitalsansatte skal tilpasse sig den neutrale uniform. Ingen skal kunne presse religiøse særkrav igennem og opnå misforstået særbehandling i form af en særuniform som hijab.

Hospitalsansatte må lægge signalpåklædning i omklædningsrummet, inden de går på arbejde. Man skal ikke have lov til at sige nej tak til hospitalspersonale, men man skal som patient have lov til at sige nej tak til konfliktskabende symboler som hijab.

[ Det fremføres ofte som argument, at hijab er et frivilligt valg for den muslimske kvinde. Hvis man skal følge den logik, kan kvinden naturligvis også tage hijaben frivilligt af i en arbejdssitutation.

Billedtekst: Lisbet Rasmussen Rachel Adelberg

Kilde: