Arbejdet med at bringe mennesker tilbage fra egne, private virkeligheder er ved at udvikle sig til en fast beskæftigelse for Groft sagt.
I Berlingske skriver Rosa Lund, at afskaffelse af lektier er vejen frem, hvis man vil mindske fraværsprocenten og hæve gennemførelsesprocenten. Det viser erfaringer fra både uddannelsescentret med det pompøse bullshitnavn CPH West og fra det navnemæssigt mere konservative Tønder HF. Nej, Rosa Lund, MF, Enhedslisten. Det er ikke sådan, det hænger sammen. I årtier har skiftende regeringer haft den målsætning, at alle skal have en uddannelse. Og helst så boglig som overhovedet muligt. Det har alle imidlertid ikke evner og anlæg for. Hvad gør man så? Sætter kravene ned og karaktererne op.