Lars Barfods udmelding om at han, i lighed med Liberal Alliance, er tilhænger af indførelse af gebyr på lægebesøg førte i går til de forudsigelige reaktioner vi ser hver gang den slags foreslås. 24timer havde ingen problemer med at finde en ”ekspert”, som beredvilligt erklærede, at det er en meget dårlig ide.
Således siger professor Bente Klarlund Pedersen, ekspert i sygdomsforebyggelse, til avisen:
”Allerede nu er det de ressourcestærke med gode helbred, der besøger lægerne i tide, mens de socialt svage med lave uddannelser og lønninger kommer for sent med eksempelvis hoste, når det er for sent at behandle en fremskreden lungekræft". Hun konkluderer herefter, at "enhver form for brugerbetaling vil helt sikkert forstærke den tendens. De svageste vil gå endnu sjældnere til lægen - og først, når det er for sent." Det bakkes ifølge Ekstrabladet op Lotte Hvas, som er praktiserende læge. Hun slår fast at ” princippet om brugerbetaling duer simpelthen ikke”.
Kvinderne i de hvide kitler har talt, og så er det vel bare for os andre at slå hælene sammen og luske tilbage hvor vi kom fra, eller......?
Jeg skal ikke gå de to damer i bedene når det drejer sig om medicinske spørgsmål, men menneskelig adfærd er åbenlyst ikke deres spidskompetence, omend den praktiserende læge kan have andre interesser. Vi ved at både praktiserende læger og patienter reagerer præcist som økonomer forudsiger det. Incitamentsstrukturen i vores gældende system tilsiger at vi vil gø væsentlig mere til læge end hvis der eksisterede et mindre gebyr.
Som aflønningen til de praktiserende læger er opbygget, får de et startgebyr hver gang vi træder ind af døren. Patientens betaling sker via skatterne og er uafhængig af forbruget. Problemet er, at det sikrer et enormt overforbrug af lægekonsultationer og skadestuebesøg, og hermed læger. Således går vi ca. dobbelt så mange gange til læge som i Sverige, hvor man betaler gebyr.
Når vi sammenligner på alle sundhedsindikatorer, middellevetid osv., er der intet der tyder på at brugen af gebyrer i Sverige har de sundhedsmæssige konsekvenser, som de to damer i hvide kiltler postulerer. Faktisk lever svenskerne længere end vi gør.
En væsentlig del af overforbruget skyldes at vi er mere tilbøjelige til at gå til læge eller tage på skadestuen med ting der er det rene pjat.Sangen der synges synes at være, at ”når nu det ikke koster noget, så kan det jo ikke skade at være på den sikre side”.
En anden væsentlig faktor er svenske lægers effektivitet, der er meget højere end danske. I Sverige er en læge på magisk vis er i stand til at foretage flere undersøgelser per konsultation end man er herhjemme. Som økonom fælder jeg ikke dom over nogen, men kan kun konstatere, at det passer fint overens med at kunden (her patienten) hverken betaler mere eller mindre uanset antal af besøg, mens lægen maksimerer sin indtægt ved at patienten kommer til konsultation så ofte som muligt.
Ifølge beregningerne i DREAM af Liberal Alliances reformplan, hvori man foreslår gebyrer på mellem 75 kroner for et almindeligt lægebesøg og 150 kroner for et hjemmebesøg, vil gebyrerne mindske nettoudgifterne med ca. 5 mia. kroner. En del skyldes indtægterne fra selve gebyrerne, men størstedelen vil komme af de besparelser der er konsekvensen af at vi ændrer adfærd, og tænker os om en ekstra gang før vi går til læge.
Det er selvfølgelig logisk hvorfor man sparer mange penge, uden at det går ud over folkesundheden. Vi kender udmærket mekanismerne fra utallige situationer i dagliglivet. Det er ikke anderledes med lægebesøg end med buffet og portionsanretninger. Hvis vi betaler en fast pris uanset hvor meget vi spiser, vil de fleste spise mere end når man betaler per portion.
Af samme grund er prisen for en buffet enten højere og/eller kvaliteten typisk lavere end hvis man køber portionsanretninger.
Og til sidst. Det er fuldstændigt rigtigt, som Bente Klarlund Pedersen udtaler, at der findes grupper der ikke kommer til læge i tide. Men det har bare ikke noget som helst med gebyrer at gøre. At hun ikke reflekterer over det faktum, at de ikke kommer til læge i tide i dag, hvor der ingen betaling er, må undre. Det er helt andre faktorer der spiller ind, og de har næppe meget med økonomi at gøre.
I en tid hvor de offentlige budgetter, trods verdens højeste skattetryk ikke hænger sammen, kan det kun undre at nogen politikere kan være så uansvarlige, at de lader det enorme overforbrug i sundhedssektoren fortsætte.
Det er faktisk både økonomisk og socialt uansvarligt ikke at indføre gebyrer.
