Fucking Post Danmark!

Hvorfor kan Post Danmark ikke finde ud af det? I morges fik jeg en besked

Isabella Balkert

18/06/2013

Hvorfor kan Post Danmark ikke finde ud af det?

I morges fik jeg en besked. Der er en pakke på vej til dig som kommer til dig idag.


Jeg går ind og tjekker mit forsendelsesnummer - Der står: Pakken er landet i Charlottenlund.


Dato/tidspunkt Sted Hændelse 18-06-2013 09:01Charlottenlund Dist.center, Danmark Forsendelsen er ankommet distributionscenter.


18-06-2013 01:32 Københavns Pakkecenter (BRC), DanmarkForsendelsen er på vej


Det er så anden gang, en pakke lander i Charlottenlund, og jeg sidder hjemme en hel dag, fordi jeg har fået at vide at pakken kommer "idag" på en SMS, det gør den bare ikke!

Sidst ringede jeg til Post Danmark og spurgte om pakken virkelig kom den dag de havde SMSet mig at den kom, for det var langt over normal afleveringstid, og jeg fik at vide at pakken kom samme dag!

Det gjorde den bare ikke, den kom først næste dag og det gør denne pakke garanteret også.


Jeg køber stort set alt online efterhånden. Og jeg får pakker både fra ind og udland. Så jeg ved hvornår posten kommer for det meste, selvom PD også kan finde på at komme sent om aftenen.


Med alle andre pakkeafleveringsfirmaer. SMSer man folk når pakken er på vej en time eller to før den kommer og ofte lige inden den er på trapperne igen. Går andre firmaer forgæves, kan man ringe og aftale et afleveringstidspunkt. Men sådan er det ikke med PD. Her skal man til en anden by og hente sin post. Fordi de har lukket alle lokalposthusene.


PD kører størstedelen af vores post ud i Danmark. Det har aldrig været dyrere at få sin post og folk skal selv hente deres breve i en beholder på gaden, så der må man have sparet en del.


Hvorfor kan de så ikke finde ud af noget så simpelt som at sende en SMS når posten virkelig er på vej, så man ikke skal spilde den ene sommerdag efter den anden med at vente forgæves på pakker fra Post Danmark.


Ringer man kan man ikke komme igennem, fordi det sjovt nok er enorme mængder af mennesker der vil tale med PD og forsøger man chatten er man nr. 14 i køen. Og når man så kommer igennem på chatten, siger chat damen - PD garanterer ikke aflevering af post fra dag til dag, selvom det ikke er det der er problemet, så vedholder hun historien om at posten kan køre galt osv. osv. Selvom problemet reelt er at Post Danmark sender dig en SMS om at man får sin post idag, og så er det bare ikke det man gør. Og det er bare ikke godt nok.


Hvilken minister sorterer posten under? Hvem tager affære så man ikke sidder til grin og venter på en post der ikke kommer?

Kilde: