Forsvar for kandidaterne - Redux

Anders Samuelsen har i dag sendt et debatindlæg i luften her på 180g, som forsvar mod de mange halv-negative kommentarer til den nye parti-liste

_slettet_bruger_833

25/09/2010

Anders Samuelsen har i dag sendt et debatindlæg i luften her på 180g, som forsvar mod de mange halv-negative kommentarer til den nye parti-liste. Indlæggets tone virker en smule bitter, så her følger min version af hvordan indlægget burde (kunne) have lydt:

"Kære Alle LA-støtter, liberalister, libertarianere, anarko-kapitalister etc.

LA har i de forgangne uge udsendt en liste af spidskandidater til partiet frem mod næste valg, som vi mener er særdeles kompetente. Det har ikke været nemt at sammensætte holdet, og vi ville nok aldrig blive 100% enige om holdets sammensætning, uanset hvor lang tid vi brugte på det. Derfor håber jeg, at selv jer som ikke er helt enige i parti-listen, stadig vil støtte op om den fælles liberale sag.

Her på 180grader har der været en del kritik af enkelte af kandidaterne. Bl.a. er der stillet spørgsmålstegn ved kandidaternes tidligere politiske præferencer. En har tidligere stillet op for både SF og DRV, og endnu en kommer fra DRV, ligesom jeg selv.

Jeg har fuld forståelse for denne skepsis og kritik. Faktisk havde jeg ikke forventet mig mindre, med den vælgerskare LA henvender sig til. Sund skepsis og debat er fundamentet for et oplyst samfund.

Mange af jer herinde, og af LA's medlemmer kender ikke meget til kandidaterne. Deraf følger helt naturligt skepsis og dermed kritik og tanker om hvad der mon ligger til grund for kandidaternes valg af parti. Vil de virkeligt støtte vores sag? Eller er de opportunister, som blot ønsker at kunne tilføje Christiansborg og tinget til deres CV?

Det er vi selvfølgelig nødt til at gøre noget ved. Jeg vil opfordre alle spidskandidater til at tage til orde i debatten, og dermed klart vise, at de støtter den liberale sag. Vise, at vælgerne kan stole på deres motiver. Vi forventer ikke, at i sætter jeres stemme på et ukendt og ubeskrevet blad, og første skridt på vejen skal nu tages af spidskandidaterne.

Jeg håber I vil give kandiaterne en chance for at vise hvem de er. Og jeg håber at kandidaterne omvendt vil give jer en fair chance, for at lære dem at kende også, og bevise deres troværdighed.

Og lad så debatten begynde. Debatten gør os kun stærkere. Kom gerne med de kritiske spørgsmål også. Hvis I herinde har kritik til partilisten, vil oppositionen helt sikkert også have det. Så kan vi ligeså godt være forberedt.
"

Det var så min version... men det er jo også let at stå på sidelinien og være bagklog :-)

Kilde: