Fire militante islamister ville bombe børsen i London - Globalt | www.b.dk

Fire britiske mænd har erkendt planer om en serie af terrorangreb i hjertet af den britiske hovedstad

Ola_Hansen

01/02/2012

Fire britiske mænd har erkendt planer om en serie af terrorangreb i hjertet af den britiske hovedstad.

Fire militante islamister har indrømmet, at de planlagde en serie af bombeangreb i London. Det skete under en retssag i den britiske hovedstad onsdag, oplyser nyhedsbureauet AP.

De fire mænd, Mohammed Chowdhury, Shah Rahman, Gurukanth Desai og Abdul Miah, blev arresteret tilbage i december 2010, og har nu erklæret sig skyldige i at planlægge et terrorangreb mod blandt andet børsen i London.

Angrebet, som skulle have været udført omkring julen 2010, menes at være inspireret af tidligere al-Qaeda-angreb og særligt den radikale al-Qaeda-ekstremist Anwar Al-Awlaki, som blev dræbt i et droneangreb i Yemen i september.