Ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen blev offentliggjort 19/4-2012.
Afhængig af øjnene der ser, så handler den om "fremtidens forebyggelse" eller om "fremtidens sygelige omsorgs terror".
Vores sundhedsmedister Strid Krage (SF) er helt oppe i de højeste falsettoner af bare begejstring og fremadrettet virkelyst. Forbudsmagerne har nemlig håndplukket 2.200 personer (angiveligt repræsentative for landets 5,5 mil. indbyggere) som de tilsyneladende har haft succes med at manipulere til at svare som forbudsmagerne ønskede det af dem. Så nu skal vi denondelynemig forebygges helt ned i Helvede.
Konklusionen ifølge mediernes overskrifter er, at helt op til 70 % af de 2.200 adspurgte personer (herefter, af sundhedstyrannerne og forbudsmagerne, omtalt som: "danskerne") faktisk gerne vil have meget meget meget mere af den sygelige omsorgs terror (altså: mere regulering + flere begrænsninger + højere afgifter + højere skat + flere forbud + nye indgreb og påbud + mindre frihed + mere stat + mere kontrol + hårdere straffe).
Hvad vil fremtiden så helt konkret bringe af sygelig omsorgs terror?
Sådan et spørgeskema, som de 2.200 adspurgte har besvaret, er en uovertruffen mulighed for at kigge forbudsmagerne over skulderen og se hvilke nye tiltag de overvejer. Hvor langt vil tyrannerne gå? Hvad har den menige borger i vente?
Nedenfor har vi sakset de udsagn som de 2.200 adspurgte har skulle tage stilling til ved at angive hvor godt eller hvor dårligt de synes om forslagene.
Afhængig af svarenes fordeling kan vi fremadrettet forvente to ting:
1. Fra politisk side vil man gennemføre de forslag som de adspurgte fandt spiselige - og
2. Massiv hjernevask og propaganda i medierne på de områder hvor de adspurgte var modvillige...