SFeren Ole Riisgaard, retter idag en voldsom kritik af VKO, det er frækt, men også pinligt, for det rammer, hvor det gør ondt; som borgerlig tænker jeg, at meget af det, kunne jeg også selv have skrevet.
Hvis man glemmer al bragesnak og betragter kommunismen som de tanker, der reelt lå bag diktaturstater i Østeuropa i 1949-1989, så var der især to bærende tanker:
For det første ideen om, at alle borgernes aktiviteter skulle reguleres detaljeret af staten.
For det andet ideen om, at der i samfundet kun skulle være én kultur, som blev styret af partiet og staten, og alle konkurrenter til denne kultur skulle dæmoniseres.
Begge disse ideer trives i bedste velgående i dansk politik i dag. De fremføres bare ikke af noget kommunistparti, men af VKO-regeringen.
Ideen om detailstyring har den nuværende regering forfinet efter sin socialdemokratiske forgænger.
Selvom Ole Riisgaards kritik rammer hårdt bør det ikke være signalet til, at vi skal følge SF vejen, men alle borgerlige bør istedet give kampen for den personlige frihed og mindre stat højeste prioritet.