er venstre korrupt

bestilt arbejde http://www

NNielsen

19/05/2013

bestilt arbejde

http://www.bt.dk/politik/v-politiker-kraever-kopier-af-jarlovs-emails-og-kalender

Lokalpolitikere kalder folketingsmedlem barnlig og pinlig

Den tiltagende debat om en ny offentlighedslov får nu tre af
hovedstadens mest prominente politikere til at fare i flæsket på hinanden med offentlige
beskyldninger om barnlighed, misbrug af lovgivning og spild af skattekroner.

I centrum for debatten står Venstre-politikeren Jan E.
Jørgensen, der er medlem af Folketinget og rådmand i Frederiksberg Kommune.
Fredag bad han Københavns Kommune udlevere kopier af al korrespondance til og
fra sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF) og borgerrepræsentationsmedlem Rasmus
Jarlov (K) vedrørende kommunens budgetforhandlinger i 2011 og 2012. Samtidig forlanger
han at få en kopi af de to politikeres komplette kalendere for de seneste tre
år.

SE EN KOPI AF JAN E. JØRGENSENS MAIL HER

Den såkaldte aktindsigtsanmodning er en reaktion på, at både
Rasmus Jarlov og Ninna Thomsen i skarpe vendinger har kritiseret det forslag
til en ny offentlighedslov, som støttes af blandt andet Venstre og vil gøre det muligt at hemmeligholde visse notater, der laves til ministre. Det har
fået de to til at fare flint. Begge har nu udstillet Jan E. Jørgensens brev på
Facebook, hvor de betegner det som blandt andet barnligt og pinligt.  

- Jeg opfattet det som et forsøg på at banke kritik af
offentlighedsloven ned. Og jeg opfattet det som klart misbrug af den mulighed
for aktindsigt, som loven giver. Det er ikke meningen, at den skal bruges til
at genere politiske modstandere. Det er under lavmålet og nok den mest
barnagtige opførsel, jeg har været udsat for fra et folketingsmedlem, uddyber
konservative Rasmus Jarlov overfor BT.

Kræver mere respekt

Også Ninna Thomsen opfattet anmodningen som ren chikane.

- Den kære mand er åbenbart blevet provokeret af, at vi i
København til bibeholde en høj grad af åbenhed efter vedtagelsen af den nye
offentlighedslov og vil nu øjensynligt straffe os, fordi vi blander os i den
offentlige debat, skriver hun således på Facebook.

At der skulle være tale om chikane afvises dog kategorisk af Jan E. Jørgensen. I en sms til BT skriver han, at der i stedet er tale om et forsøg på 'pædagogisk' at forklare de to lokalpolitikere noget om forskellen på den nye og den gamle offentlighedslov.

- Min anmodning om aktindsigt er ikke chikane, men derimod et forsøg på at forklare politikerne fra Københavns Kommune, at deres ønske om at sabotere offentlighedsloven ikke giver mening. De omdiskuterede paragraffer vedrører nemlig overhovedet ikke kommuner og kommunalpolitikere, skriver Jan E. Jørgensen blandt andet. 

Striden om den nye offentlighedslov handler således om, hvorvidt
journalister og andre borgere fremover skal have mulighed for at granske notater
og lignende, som laves til ministre i forbindelse med blandt andet lovforslag.
Et flertal bestående af regeringen, Venstre og Konservative vil give mulighed
for at hemmeligholde dokumenter, mens kritikerne vil bevare den åbenhed, der dikteres
af den gamle lov.

Rasmus Jarlov har efter eget udsagn intet imod
at udlevere både sin kalender og sin post, sådan som Jan E. Jørgensen forlanger. Det vil dog
kræve en betydelig indsats at samle og videresende det omfattende materiale,
hvorfor han mener, at anmodningen fra Venstremanden i sidste ende spilder
skattekroner, som burde være brugt et andet sted.

- Det kommer til at tage flere dage for kommunens it-afdeling
at genskabe alene min kalender for 2011 og 2012. Det er jo ikke noget, jeg bare
lige har liggende længere. Det er omfattende og dyrt
arbejde, og de penge, det koster, kommer til at mangle et andet sted i kommunekassen.
Som folketingsmedlem burde Jan E. Jørgensen have mere respekt for offentlige
midler, siger Rasmus Jarlov.

VK er vel den regering der har haft flest betændte sager og forventer at få regeringsmagten næste gang- så kan de jo uhindret fortsætte i deres totale ødelæggelse af det danske demokrati

Kilde: