Hvad der lød godt i teorien for den socialistiske del af EU’s regeringschefer, har nu
vist sig at være en mindre god ide, når der graves i detaljerne - ikke synderligt overraskende for den kvikke!
På et Rådsmøde i januar havde de 11 eurolande, der ønsker at indføre den finansielle transaktionsskat, (Financial Transaction Tax, FTT), ellers fået grønt lys til at gå videre med et såkaldt forstærket samarbejde.
Men der er en stor usikkerhed omkring, hvordan en FTT skal implementeres, og England har rejst nogle juridiske indvendinger.
Embedsmænd i Rådet har fornylig skrevet et seks siders notat med en lang række spørgsmål
til, hvordan en sådan skat skal defineres og implementeres, og hvordan skatten skal opkræves, ifølge EU Observer. England, der jo er stærk modstander af en FTT, har i forrige uge indsendt en juridisk indsigelse til den Europæiske Domstol. Luxembourgs finansminister ville ikke udelukke, at de ville tilslutte sig Englands juridiske indsigelser.
Negative økonomiske konsekvenser
Embedsmændene i Rådet advarer også mod, at skatten på 0,1 pct. på obligationer og aktier og
på 0,01 pct. på derivater vil ramme markederne for statsobligationer og REPO er hård. De advarer om, at det vil skabe ”an inappropriate burden on short term bonds, repo operations etc., compared to long term bonds.”
Lederne af gældskontorerne i Frankrig og Italien har tidligere advaret mod konsekvenserne af en FTT for statsobligationsmarkedet, ligesom de har udtrykt en frygt for, at det vigtige REPO-marked (genkøbsforretninger) vil forsvinde natten over, hvilket vil ramme den finansielle sektor hårdt, da REPO-markedet efterhånden er blevet til en meget vigtig del af pengemarkedet (markedet for helt kortsigtede lån bankerne indbyrdes).
Det finansielle konsulentfirma Oliver Wyman har beregnet, at ikke mindst valutamarkederne vil
blive hårdt ramt af en FTT. De vurderer, at transaktionsomkostningerne på de mest likvide dele af valutamarkedet – som EUR/USD swap produkter – kan blive forøget med en faktor 18.
EU har også anslået, at FTT kan føre til et 15 pct. fald i handlen med aktier og obligationer og et 75 pct. fald i omfanget af derivat handler – i EU. For en stor del af handlen vil givetvis flytte til lande, der ikke er omfattet af en FTT.
En FTT vil primært ramme pensionsopsparere og erhvervsliv, og BNP i EU skønnes at falde
med 0,28 pct. ifølge EU-Kommissionens egne beregninger, svarende til 5 mia. kr. for Danmark alene.
FTT er langt fra afblæst
Det er nok for optimistisk at tro, at de 11 eurolandes planer om at indføre en FTT er lagt på hylden pga. nogle tekniske vanskeligheder eller Englands juridiske indsigelser – selv om det er uvist, hvad det sidste betyder.
Man kan dog håbe på, at efterhånden som finanskrisen kommer lidt på afstand, så bliver ønsket om det, der aller mest syner af en hævn over de finansielle markeder for deres ”ansvar” for finanskrisen, mindre, på den anden side, ved vi jo, hvordan ønsket om at opkræve flere skatter og afgifter altid er umætteligt.
Måske vil udsigten til mindre likvide markeder og højere renter på statsgælden dæmpe lysten til at indføre en FTT, men omvendt er det bestemt ikke usandsynligt, at de blot vil fritage statsobligationsmarkedet og REPO-markedet for statsobligationer for en FTT.
Man skal jo virkelig ikke undervurdere den politiske vilje til at træffe forkerte beslutninger i EU!
