Da jeg for et halvt år siden forlod Borgerligt Centrum, så var jeg virkelig i tvivl om, hvor jeg skulle lægge min politiske sympati. De få, der gider at læse mine skriblerier, har sikkert allerede gættet, at jeg ikke er i tvivl mere.
Politisk er jeg konservativ af overbevisning, men de sidste mange år har det været svært at finde et parti, der reelt har ført konservativ politik. Derfor ender man ofte med at kigge på politikerne og prøve at gennemskue deres troværdighed i forhold til det projekt, som de prøver at stå inde for. De Konservative har et uhørt lille antal af politikere, som jeg personligt anser som troværdige, og selvom Lars Barfoed har gjort en ihærdig indsats i forhold til at finde gamle konservative dyder frem i valgkampen, så har partiet altså ikke den troværdighed, som jeg forlanger, før jeg sætter mit kryds. Så selvom jeg måske har min politiske opdragelse hos de Konservative, så får partiet for første gang nogensinde ikke min stemme til et valg.
Jeg besluttede mig for i marts måned at involvere mig i valgkampen for Liberal Alliance, netop ud fra en erkendelse af, at jeg ikke anså de Konservative kandidater som troværdige, og slet ikke de Sydjydske kandidater. Derfor valgte jeg at kontakte Libaral Alliance. Det var selvfølgelig med en smule skepsis, at jeg startede med at lægge politisk arbejde i et parti, hvor jeg ikke kendte et øje, men der gik ikke lang tid, før jeg så, at partiet i den grad havde inkluderet troværdige kandidater. Igennem de sidste par måneder har jeg således haft fornøjelsen af at mødes med forskellige kandidater enten på Facebook eller i virkeligheden. Nogle har jeg slet ikke mødt, men de har alligevel påvirket mig på den ene eller anden måde i valgkampen.
Jeg vil gerne benytte valgkampens sidste hele dag til at hylde de kandidater, der i sidste ende har overbevist mig om, at Liberal Alliance ikke bare et et parti bestående af Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøl. Talentmassen og troværdigheden er i top, så derfor vil jeg gerne give et shout-out til de kandidater, der på den ene eller anden måde har rørt mig i den for mig ret lange valgkamp.
Søren Søltoft Holmboe
En mere direkte og ligefrem politiker skal man lede længe efter. Det er ærlighed og humor på samme tid, og Søren er en anderledes politiker, som jeg meget gerne så på borgen. Jeg tror, Søren ville kunne flytte folk i Danmark og kunne få mange til at forstå, at politik handler om mere end bare taburetter og økonomisk omfordeling. Når man kommunikerer så direkte, som Søren gør, så har man muligheden for at få andre i tale end de normale politisk interesserede. Ofte er den anderledes politiske kommunikation en smule påtaget, men præcis for Søren virker det ekstrem troværdigt, når han laver udfald mod de traditionelle politikere og den traditionelle måde at "lave" politik på.
Selvom chancen for en position på borgen ikke er stor, så får Søren min stemme.
Joachim B. Olsen
Ærlighed og hårdt arbejde bør kunne betale sig som politiker, og Joachim er i særklasse den politiker i valgkampen, der har overrasket mig mest positivt. Selvom jeg ikke er enig med de meget liberale udmeldinger, så fornemmer man en ægthed, som bare ikke eksisterer ved ret mange andre politikere. I debatterne er engagementet i top, og kvaliteten i argumenterne er i særklasse. Specielt debatten mod Henrik Sass på TV2-Lorry burde alle skeptikere se eller gense, for det burde ikke være muligt for en politisk nybegynder at udmanøvrere en erfaren rotte som Henrik Sass, men det er faktisk hvad der sker i debatten.
Jeg tror på, at Liberal Alliance på lang sigt har gjort et scoop ved at inkludere Joachim. 180grader var måske det mest kritiske organ overhovedet overfor udnævnelsen af Joachim som spidskandidat, men her tror jeg også, at stemningen er vendt ... 180grader! De få, der tvivlede på, at Joachim var liberal, de må være blevet overbevist om, at han i den grad er liberal.
Thyra Frank
Den eneste politiker, jeg endnu har hørt, der kan give mig gåsehud, når hun snakker politik. De få gange, jeg har hørt udtalelser fra hende, har hun virket overbevisende.
Mette Bock
Flittig, pragmatisk, intelligent og velargumenterende. Mine første tanker omkring Mettes opstilling i Sydjylland er gjort til skamme, og selvom jeg personligt stemmer på Søren Søltoft, så er jeg på ingen måder ked af, hvis min stemme i sidste ende sender Mette i folketinget. Jeg skrev, da hun blev opstillet, at hun enten var opportunist eller, at Liberal Alliances dagsorden ikke var særlig liberal. Det gode ved at være involveret i en valgkamp er, at man bliver klogere, og netop i forhold til Mette kan jeg ikke sige andet end, at jeg i den grad er blevet klogere. Jeg håber, hun får et fantastisk valg - helst så godt, at hun trækker Søren med ind.
Fakta er, at jeg hver gang, jeg har mødt hende, har følt mig intellektuelt beriget - og det er sgu sjældent, det sker, når man møder politikere.
Ole Birk
Jeg griner stadig, når jeg tænker på pommes frites-debatten mod Astrid Krag. Jeg smiler, når jeg genlæser det alt for omdebatterede indlæg på Damefrokosten.com, og jeg nyder ethvert blogindlæg. Jeg er ikke altid enig, men argumenterne er altid på plads.
Udover ovenstående vil jeg gerne give et højlydt hyldestråb til mange af de kvindlige kandidater i Liberal Alliance, såsom Merete Riisager, Rikke Jakobsen, Kisser Lehnert og Laura Lindahl. Alle disse har jeg på et eller andet tidspunkt i valgkampen jublet over, f.eks. i forbindelse med modstanden mod kvindekvoter eller indlæg, der påpeger det skæve i, at Socialdemokraterne har patent på at være socialt orienteret.
Hermed erklærer jeg min kærlighed til Liberal Alliance. Jeg håber valget bliver fantastisk.
