Megasur formiddag for journalisterne på Politiken. Alting tyder nu på, at den franske galning er islamist og ikke højreradikal, som ellers var drømmescenariet for Politiken.
At vi stadig står med flere hundrede alvorlige terrorangreb fra muslimer, som koordinerer terrorangreb i forening, men kun ét større fra en enkelt højreradikal galning, er sandsynligvis knaldirriterende for Politiken, der havde set frem til en syndflod af historier om højreekstremisme i de kommende uger.
Alligevel får endnu et modbydeligt terrorangreb mod civile fra de vilde islamister næppe Politiken til at agitere vildt og voldsomt for øget kontrol, større indsats, kampagner, overvågning og forbud overfor islamister, som man ville have gjort det, hvis det havde været en højre-ekstrem racist.
Det er næppe forbigået mange læseres opmærksomhed, at Politikens dækning af Breiviks terrorangreb trak langt, langt flere historier end noget muslimsk terrorangreb nogensinde har gjort. Dybt bemærkelsesværdigt.
Ret skal være ret. Mon ikke de fleste andre danske journalister også er lidt skuffede over at det synes at være endnu et islamistisk angreb. Og dette indlæg skal på ingen måde læses som den fjerneste sympati for Breivik eller højreradikale. Men der er grund til forundring over og kritik af, at Politiken og danske journalister mener, at racisme kun kan udgå fra et højreradikalt synspunkt. Visse islamister og muslimer er lige så racistiske som Breivik.
Opdatering kl.21.00: Må jeg ikke afslutningsvist udtrykke mit håb om, at jeg tager fejl, og at Politiken fremover vil dække den systematiske islamiske terrorisme med mindst lige så stor og intensiv dækning som Breivik, herunder at perspektivere og problematisere den fare for stadigt stigende spændinger mellem befolkningsgrupper, som islamister fuldt bevidst fremprovokerer. Det ville klæde avisen at være lige så kritisk overfor alle typer racister, også dem der kommer fra andre kulturer og religioner.
Bemærk i øvrigt at Politiken ikke problematiserer den islamiske terrorismes svøbe i sin dækning, men gør store anstrengelser for at holde historien som en simpel krimi-begivenhed. Det understøtter fuldstændig min tese.