Kan anarkisme være den bedst bevarede hemmelighed i et informations samfund som det danske?
Mange forbinder ordet anarkist med voldelige sammenstød mellem unge og politi. Anarkister kaster med brosten, udøver vold og hærværk. Det er et ord og et billede de fleste afskyr. Et ord som er blevet negativt ladet.
Men i virkeligheden så er den anarkistiske filosofi en afviselse af en hærsker. Eller mere specifikt, en afviselse af at blive styret vha. vold, at blive tvunget mod din vilje. Anarkisme er blot kravet om at kunne leve i fred. Men alligevel er det blevet fordrejet og forbundet med det modsatte. Vold og uorden.
Det er jo perfekt for de gamle som sidder med magten. Socalisterne, dem som ser og benytter staten til at håndtere samfundsmæssige problemer og bliver ved med det. En af statens grundprincipper er at legalisere brugen af vold, til nogle bestemte formål. F.eks. at skabe et retsystem, men nogen går også så vidt og accepterer og ligefrem bakker op om at benytte vold til at etablere infrastruktur, ældrepleje og sågår finansere lægebesøg. Det er altså ikke en almindelig forsikring, eller almindelige og rimelige vilkår samfundet er bygget på. Det er bygget på idéen om at legalisere vold og tvinge andre til at betale for visse ting der vedtages. Men af en eller anden grund så er langt de fleste fødevare og supermarkeder ikke statstøttede, selvom det er noget af det vigtigste for vores overlevelse. Vi skal jo spise. Det tror jeg der er en grund til. For statstøtten, eller gud forbyde stats organiserede virksomheder, skaber inkompetence. De er beskyttet fra den benhårde virkelighed hvor forbrugere sætter krav, som der skal leves op til ellers må man gå konkurs. Hvis du er statstøttet eller en direkte offentlig virksomhed så kommer pengene silene alligevel. Jeg tror mange vill få et shok hvis det blev opgjort præcist hvor mange penge der bliver brugt på hvad inden for den offentlige, og semi-offentlige verden.
Det at være anarkist, er kravet om at leve i fred, og dermed skabe sin egen vej i samarbejde med andre. Ikke ved at tvinge dem, men ved at indgå aftaler som begge parter kan gå fra i tilfældet af utilfredshed. Det er moralsk overlegen, og samtidig så kommer man den offentlige ødsel til livs, og den naturlige udvælgelse som taberskaren udsætter dig for. Altså anarkisme handler om bare at ville leve i fred, og bidrage det man nu lyster og evner. Det er sådan som tingene burde være, og det er også én af de løfter demokratiet giver os, men hvor det modsatte desværre er tilfældet.
