Jeg var ude og cykle i går og så det sædvanlige syn, øldåser, aviser og andet affald. Da jeg passerede McD blev det helt slemt, de næste 5 km lå der McD affald overalt. Ved en rasteplads lå der gamle vinduer, en håndvask og 2-3 sorte sække. Jeg sluttede af med at køre igennem Tingskoven, hvor jeg konstaterede 3-4 flamingokasser og et gammelt fjernsyn.
En officer og jeg var ude at køre for vel 15 år siden, efter en tur på McD kylede han affaldet ud af vinduet og da jeg brokkede mig, kom det, ”nej nej, det er tilladt, der går arbejdsløse og samler det op og de skal jo også have noget at lave”. 30 sekunder senere var vi stoppet af politiet. Den kvindelige betjent spørger mig om jeg kender noget til at ”vi tabte noget”, officeren sagde nej. Jeg svarede skadefro: ”nej nej, det tabte vi ikke, han smed det ud af vinduet, det må man godt, der er arbejdsløse, der samler det op”. Behøver jeg fortælle, at der var meget meget stille i bilen på vej hjem.
Hvor blev folks eget ansvar af, det er altså ikke McD, der kyler skidtet ud af vinduet, det er kunderne. Så kommer den sædvanlige: Der er ikke opstillet affaldsspande, nå. Men så må du jo tage det med hjem og så smide det i affaldsspanden. Hvorfor skal samfundet rydde op efter dig? Hvordan kan man finde på at smide sit gamle fjernsyn midt i en skov? Og endda flamingo, som man ved skader dyrene? Vi har genbrugspladser som er gratis for brugerne, alligevel vælger man at smide tingene, man skulle ellers synes det var ligeså let af køre på en genbrugsplads, som det er at køre ind i skoven. Og hvis man ikke gider det, så er det endda sådan i vores servicesamfund, at man bare kan stille det ud til vejen. Der er ingen undskyldninger for at smide sit skrammel tilfældige steder.
Hvad blev der af det personlige ansvar?
