Peter Kurrild-Klitgaard skriver:
"Nye afgifter på en række fødevarer som slik, is, sodavand, øl, vin, tobak og sukker. En forureningsafgift (NOx-afgift). Stigende punktafgifter. Beskatning af sundhedsforsikringer og medarbejderaktier. Loft over ratepensioner på maksimalt 50.000 kroner. Øget beskatning af multinationale selskaber. Fjernelse af fradrag. Osv., osv.
Alle danskere kommer til at betale mere, men særligt de arbejdende. En typisk LO-familie i egen bolig med to børn i SFO får en samlet skattestigning på 3.380 kr., hvilket er på niveau med en folkeskolelærers familie. En funktionærfamilie med to børn og egen bolig skal af med 6.790 kr. mere om året og en direktørfamilie med to børn skal finde 7.900 kr."