I firserne udfordrede Pepsi pludselig Coca Cola ved at påstå, at et flertal ville vælge Pepsi Cola, hvis valget foregik efter en blindtest. Som forbrugere vælger vi med meget mere end bare vores smagsløg, og det var netop den historie som Pepsi ville fortælle. Nemlig at Coca Cola var førende på grund af sit brand og ikke på grund af sin smag. Sidenhen har vi set blindtesten gentaget i alskens forbrugerprogrammer, hvor mange billigere produkter har vundet over mærkevarer, når det er indholdet, der står uden mærkater og indpakning.
Tænk hvis man kunne overføre det samme til politik? En slags blindsmagning i politiske udmeldinger, hvor vi som vælgere ikke kiggede på, hvem der kom med udmeldingen, men i stedet udelukkende kiggede på indholdet, budskabet og de samfundseffekter som et forslag har. Desværre er vi som vælgere tilbøjelige til at kigge på indpakningen og derefter fortolke på, hvad afsenderens hensigt er med et forslag. Hvis forslaget kommer fra Liberal Alliance, så er det et forslag, der skal høste kroner og ører til de rigeste, og de stakkels offentlige ansatte skal fyres. Der kigges ikke på indholdet, kun på afsenderen, og så bliver forslaget behandlet herefter. Hvis man er fan af Liberal Alliance, så er forslaget super og er man betonsocialist, så er forslaget skræmmende uanset indholdet. Det samme gør sig selvfølgelig gældende med modsat fortegn, hvis forslaget kommer fra Enhedslisten.
Dagens virkelighed er dog sådan, at dansk politik næsten udelukkende er variationer af cola. Ja bevares, vi har lidt Pepsi her, lidt Jolly der, og en billig efterligning fra Aldi og Coca Cola også. Men når alt kommer til alt, så er de forslag, der kommer fra de fleste danske politikere så ens, at vi snakker nuancer af samme smag. Det er også derfor, at konkurrencen i dansk politik i øjeblikket er så hård, for partierne konkurrerer med det samme produkt, og derfor skal de med alt vold og magt sørge for at fortælle danskerne, at den anden cola i skuffen er doven og smager af gamle løg. Politik bliver derfor mere fokuseret på de andres smag end på sin egen, for man ved udmærket godt, at der skal nok så fine politiske smagsløg til for at smage forskel på partierne. Det bliver mere flaskens udformning og mærkatens design, der trækker vælgeren ind i båsen og vupti, så er indholdet blevet devalueret, fordi vi står med så mange nuancer af cola.
Tænk hvis man ikke kan lide Cola, men faktisk gerne ville have en sportsvand eller en appelsinvand, så har man i dansk politik ikke mange muligheder. Der er selvfølgelig lige to partier, som tilbyder nogle andre varianter. Enhedslisten er en økologisk cola med et twist af lime, og man kan helt sikkert smage, at den er anderledes end de andre, og så er der Liberal Alliance, der er en sportsvand. Et opkvikkende indhold, der er markant anderledes end alle colaer, men desværre for Liberal Alliance, så er den klare farve, flaskens udformning og design så forskellig fra de andres cola-trip, at rigtig mange danskere ikke tør smage på indholdet. Hvis de gjorde, så er jeg sikker på, at de ville elske drikken, eller i det mindste respektere den for at ville noget andet end colaerne.
Derfor kunne man godt ønske sig hen til politisk blindsmagning, hvor danskerne blev præsenteret for politiske forslag uden at vide, hvem der stillede dem. På den måde ville den anderledes facon og folks fordomme over for partiet ikke skygge for det indhold, som er i flasken. De gode politiske intentioner forsvinder bare let for mange danskere, fordi de serveres af et parti, som man allerede har skabt negative associationer overfor. Men kunne man tage en blindtest, så ville smagen af sportsvand overvælde de fleste danskere, og de ville indse, at der findes andet end nuancer af cola.
