Camilla Paaske Hjort: Kronik: Øl, svin og isolation

Den venden ryggen til det omgivende samfund og majoritetskulturen, der foregår blandt visse efterkommere af især muslimske indvandrere, og som understøttes af såvel systemet som i nogen grad også befolkningen i Danmark, er det svært at se noget positivt eller konstruktivt i.

Seneste historie fra Velfærdsidiotiet Danmark A/S' jævnligt opdaterede skatkammer er historien om en kommende muslimsk ernæringsassistent i Holstebro, der af (U)Ligebehandlingsnævnet har fået tilkendt erstatning på 75.000 kr., fordi hun ikke, som det blev hende afkrævet af hendes uddannelsesinstitution, ville smage på maden. Maden inkluderede nemlig svin, og svin anses som bekendt for et urent og uspiseligt dyr inden for blandt andet islam. Uheldigvis er svin netop det danske køkkens ubestridte hovedingrediens, og det kan næppe være kommet som en overraskelse for ernæringsassistenteleven. Man spørger derfor undrende sig selv, hvad hendes forventninger mon kan have været? Havde hun forventet, at hun mirakuløst kunne slippe uden om at beskæftige sig med svinekød under en dansk uddannelse inden for ernæringsområdet? Havde hun forventet, at en ernæringsassistent ikke skal smage på den mad, hun serverer for andre? Det synes at kræve en utrolig kombination af sarthed, frækhed og krævementalitet at forlange erstatning for at skulle leve op til kravene på sin uddannelse. Men netop denne kombination af lidet sympatiske træk fremavler det danske samfund da også flittigt i sine borgere.