Der er indlæg som man ikke ved om man bør skrive. Alene det at man har skrevet indlægget og at enkelte mennesker kunne finde på at læse det kunne jo medføre øget opmærksomhed på det, man skriver om, og måske er sagen i sig selv så ligegyldig, at den, hvis den på denne blog var forbigået i tavshed slet ikke ville indtage nogen plads i andres bevidstheder end de folk, der selv står bag sagen. Men alt det er jo taktik, og denne konservative skribent har ikke som nytårsforsæt at overveje hver enkelt tilbagelagt og planlagt skridt endsige at lade fornuft og moderation svække de nødvendige udsagns styrker. Så hermed:
De to borgerlige ungdomsorganisationer KU og VU, af hvilke undertegnede har et tilhørsforhold til den ene, har for jeg-ved-ikke-hvilken-gang truttet i den liberale trompet, råbt vagt i gevær og opløftet deres rustne ungløvestemmer i protest mod regeringen. Nuvel der er jo mange grunde til at protestere. Og når borgerlige ungdomspolitikere som udgangspunkt har som ærinde at påpege manglen på borgerlighed i den borgerlige regerings borgerlige politik og borgerlig visioner, så er det jo et projekt som enhver borgerlig må støtte op om.
Skulle man som borgerlig, endsige konservativ borgerlig, i udgangspunktet føle en snert af glæde ved usigten til VU og KUs symfoniske samspil lanceret under navnet Borgerlig Kurs 2010, vil man dog hurtigt blive skuffet over banaliteten, gentagelserne og den friserede pænhed i dette lidet imponerende opus. Intet nyt under solen. I virkeligheden er det snarere en opsamling af gamle rådne pubertærliberale pressesager, der har været fremme i årets løb og nu kan genfremsættes som en yderst fesen nytårsspøg.
Der er de gamle kendinge, som kan give håbefulde, fremtidige direktører og evigheds stud. politer blanke længselsfulde øjne: Afskaf det progressive skattesystem (gaab), gennemgribende arbejdsmarkedsreformer (snork pyhhh), gennemgribende velfærdsreformer (er I her endnu?), opgør med forbudsstaten (… …).
Alt sammen meget fornuftig. Uden tvivl. Men ovenpå denne bund af fornuft kommer så en række radikale tiltag og her citerer jeg direkte fra udspillet:
Fri indvandring - Et opgør med osteklokkementaliteten
Frihed indebærer, at man kan slå sig ned og søge sin lykke, hvor man vil. Dette er ikke muligt for udlændinge at gøre i Danmark i dag. Som samfund må vi derfor undvære de initiativer og goder, som potentielle tilflyttere måtte bringe med sig, og det er en skam. Det ønsker vi, at gøre op med således, at alle, der kan forsørge sig selv, er velkomne i Danmark uanset nationalitet.
Ny værdipolitik - Adskil kirke og stat, og afskaffelse af kulturstøtte.
Danmarks fremtid bliver afgjort af de, der vinder det værdipolitiske slagsmål – og denne kamp er langt fra vundet. Vi ønsker et opgør med statslig finansierede kulturproduktioner, privatisering af bl.a. Danmarks Radio, samt en adskillelse af religion og politik – kirke og stat.
VU og KU's vision for samfundet er tilsyneladende et afkristnet indvandrerland med lav skat. Måske de kunne prøve Dubai, her er der lave skatter, sydøstasiatiske og palæstinensiske gæstearbejdere i hobetal og ingen kristendom, om så du ledte nok så grundigt.
Hvis ikke det var fordi vi kendte det hele alt for godt. Hvis ikke vi allerede 1000 gange var blevet konfronteret med de såkaldte ungkonservatives kristendomshad, der bl.a. fører til at de 51 % af salen, der går ind for adskillelse af kirke og stat sidder og tramper og hujer, når de har vundet afstemningen på landsrådet. Hvis ikke vi kendte til KU formandens forkærlighed for indvandringen, en egenskab han vistnok har tillært sig, da han arbejde som militærnægter på et integrationsprojekt i Vollsmose. Ja hvis ikke vi havde hørt denne sang igen og igen, og hvis ikke vi var overbeviste om, at det gudskelov er dybt og inderligt ligegyldigt hvad ungdomspolitiske sekter mener, og ikke var overbevist om at deres eneste eksistensberettigelse er deres evne til at fostre enkelte politiske, ideologiske og akademiske talenter, så var det lige før vi var gået ud af dette årti i et ondt lune.
Gudskelov er det hele jo bare pjat, og inderligt ligegyldigt. De der bliver valgt til noget, skal nok rette ind, sådan er karrierepolitikere nemlig og resten ender deres dage i erhvervslivet, hvor de nok kan have deres idealer intakt, men i øvrigt af frygt for profitten og fetaens eksportschancer holder deres synspunkter for sig selv. Hvor der ikke er god vilje til at beskytte det borgerlige Danmark mod sit afkom, der er der heldigvis en lykkebringende kombination af ambition, mangel på evner og opportunisme, som nok med tidens fylde skal stoppe en sok i munden på de unge løver.
Link: http://runek.dk/borgerligkurs.pdf
De to borgerlige ungdomsorganisationer KU og VU, af hvilke undertegnede har et tilhørsforhold til den ene, har for jeg-ved-ikke-hvilken-gang truttet i den liberale trompet, råbt vagt i gevær og opløftet deres rustne ungløvestemmer i protest mod regeringen. Nuvel der er jo mange grunde til at protestere. Og når borgerlige ungdomspolitikere som udgangspunkt har som ærinde at påpege manglen på borgerlighed i den borgerlige regerings borgerlige politik og borgerlig visioner, så er det jo et projekt som enhver borgerlig må støtte op om.
Skulle man som borgerlig, endsige konservativ borgerlig, i udgangspunktet føle en snert af glæde ved usigten til VU og KUs symfoniske samspil lanceret under navnet Borgerlig Kurs 2010, vil man dog hurtigt blive skuffet over banaliteten, gentagelserne og den friserede pænhed i dette lidet imponerende opus. Intet nyt under solen. I virkeligheden er det snarere en opsamling af gamle rådne pubertærliberale pressesager, der har været fremme i årets løb og nu kan genfremsættes som en yderst fesen nytårsspøg.
Der er de gamle kendinge, som kan give håbefulde, fremtidige direktører og evigheds stud. politer blanke længselsfulde øjne: Afskaf det progressive skattesystem (gaab), gennemgribende arbejdsmarkedsreformer (snork pyhhh), gennemgribende velfærdsreformer (er I her endnu?), opgør med forbudsstaten (… …).
Alt sammen meget fornuftig. Uden tvivl. Men ovenpå denne bund af fornuft kommer så en række radikale tiltag og her citerer jeg direkte fra udspillet:
Fri indvandring - Et opgør med osteklokkementaliteten
Frihed indebærer, at man kan slå sig ned og søge sin lykke, hvor man vil. Dette er ikke muligt for udlændinge at gøre i Danmark i dag. Som samfund må vi derfor undvære de initiativer og goder, som potentielle tilflyttere måtte bringe med sig, og det er en skam. Det ønsker vi, at gøre op med således, at alle, der kan forsørge sig selv, er velkomne i Danmark uanset nationalitet.
Ny værdipolitik - Adskil kirke og stat, og afskaffelse af kulturstøtte.
Danmarks fremtid bliver afgjort af de, der vinder det værdipolitiske slagsmål – og denne kamp er langt fra vundet. Vi ønsker et opgør med statslig finansierede kulturproduktioner, privatisering af bl.a. Danmarks Radio, samt en adskillelse af religion og politik – kirke og stat.
VU og KU's vision for samfundet er tilsyneladende et afkristnet indvandrerland med lav skat. Måske de kunne prøve Dubai, her er der lave skatter, sydøstasiatiske og palæstinensiske gæstearbejdere i hobetal og ingen kristendom, om så du ledte nok så grundigt.
Hvis ikke det var fordi vi kendte det hele alt for godt. Hvis ikke vi allerede 1000 gange var blevet konfronteret med de såkaldte ungkonservatives kristendomshad, der bl.a. fører til at de 51 % af salen, der går ind for adskillelse af kirke og stat sidder og tramper og hujer, når de har vundet afstemningen på landsrådet. Hvis ikke vi kendte til KU formandens forkærlighed for indvandringen, en egenskab han vistnok har tillært sig, da han arbejde som militærnægter på et integrationsprojekt i Vollsmose. Ja hvis ikke vi havde hørt denne sang igen og igen, og hvis ikke vi var overbeviste om, at det gudskelov er dybt og inderligt ligegyldigt hvad ungdomspolitiske sekter mener, og ikke var overbevist om at deres eneste eksistensberettigelse er deres evne til at fostre enkelte politiske, ideologiske og akademiske talenter, så var det lige før vi var gået ud af dette årti i et ondt lune.
Gudskelov er det hele jo bare pjat, og inderligt ligegyldigt. De der bliver valgt til noget, skal nok rette ind, sådan er karrierepolitikere nemlig og resten ender deres dage i erhvervslivet, hvor de nok kan have deres idealer intakt, men i øvrigt af frygt for profitten og fetaens eksportschancer holder deres synspunkter for sig selv. Hvor der ikke er god vilje til at beskytte det borgerlige Danmark mod sit afkom, der er der heldigvis en lykkebringende kombination af ambition, mangel på evner og opportunisme, som nok med tidens fylde skal stoppe en sok i munden på de unge løver.
Link: http://runek.dk/borgerligkurs.pdf
