I går kom Liberal Alliance med deres kandidater, og Anders Samuelsen udtalte skråsikkert, at andre partier “ville flække en arm på langs” for at kunne præsentere samme kandidatliste som Liberal Alliance.
Langt de fleste politiske kommentatorer har rost kandidatlisten, men selvfølgelig også haft en smule skepsis mod specielt Joachim B. Olesen. Personligt ser jeg valget af Joachim som et af de bedre valg i kandidatgruppen, idet han er velovervejet, velformuleret og medietrænet. At han tidligere har haft en flirt med Socialdemokratiet er selvfølgelig ikke det heldigste, men det er og var altså kun en flirt. En støtte til en borgmester i Århus, som Joachim mente støttede idrætten i smilets by. Derfor vil jeg på ingen måder genere Anders Samuelsens valg af kuglestøderen, idet jeg rent faktisk tror på, at Anders Samuelsen har gjort et mindre scoop. Jeg er overbevist om, at Joachim træder i karakter som politiker og bliver en gevinst for Liberal Alliance.
For mig var det uden tvivl valget af Anders Samuelsens søster, Mette Bock, der i den grad prægede min holdning til kandidatlisten. En kvinde, som har været medlem og folketingskandidat for SF og Radikale er pludselig blevet omvendt liberalist. For mig betyder det én af to ting:
1. Enten er Mette Bock opportunist af rang og cykler mellem partierne i håbet om at få en politisk karriere.
2. Ellers er Liberal Alliances dagsorden i virkeligheden ikke så liberal som de prøver at overbevise os om.
Helt ærligt. Hvis vi skærer ind til benet, så kan Mette Bock jo tage vare på sig selv. Hun er jo ikke nogen nybegynder, og har haft solide stillinger uden for politik. Jeg tror derfor ikke på, at Mette Bock har takket ja til bror Anders’ tilbud ud fra en opportunistisk vinkel. Der er så mange indicier, der peger på, at Liberal Alliance ikke er andet end et radikalt projekt, der dog hellere vil arbejde sammen med de borgerlige end de røde. Valget af Merete Riisager er endnu et indicie, idet vi nu har fire tidligere radikale på Liberal Alliances kandidatliste.
Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøl, Merete Riisager og Mette Bock har alle været indblandet i det radikale projekt, og jeg synes det er en smule påfaldende, at de alle pludselig er blevet liberale. Man kunne mistænke Anders Samuelsen for at være en facade, der dækker over et rigtigt godt segmenterings- og marketingsarbejde, hvor Liberal Alliance har set muligheden for at få politisk medvind ved at lægge sig i den liberale brise, som i lang tid har ignoreret af alle andre partier. Er Liberal Alliance bare et kynisk radikal-liberalt projekt, der i vid udstrækning bare skal føre radikal politik med blå blok?
Der er intet af det, som Anders Samuelsen siger, der peger i retningen af, at han i virkeligheden er liberal. Alt hvad han siger afsluttes med at forsikre alle om, at velfærdssystemet skal styrkes. Vi skal spare og lave reformer, javist, men vi skal stadig styrke velfærdssystemet. Jeg synes, jeg kan genkende Jelved og Vestager i disse ord. Vis mig én kommentar fra Anders Samuelsen, hvor han har et solidt liberalt standpunkt, så vil jeg måske overveje min mistanke igen.
Endnu et indicie er valget af Mette Bock over Benjamin Dickow i Sydjylland (Det kan jo også være slet og ret nepotisme, men sådan agerer en liberal slet ikke). Benjamin Dickow gjorde efter min overbevisning en rigtig god figur ved Europaparlementsvalget i 2009. Han var ung, fræk, velformuleret, humoristisk og virkede intelligent og velovervejet. Og så var han liberal. Mette derimod er Anders søster og har haft et par solide jobs – men dette kan åbenbart sagtens trække hende ind foran en i mine øjne åbenlys spidskandidat. Måske skulle Benjamin gifte sig med Mette Bock og ind i Anders Samuelsens familie, så får han måske chancen næste gang.
Liberal Alliance var meget tæt på at sikre sig min stemme, men jeg vil ikke bruge min stemme på at give Mette Bock et indgangskort til Christiansborg. Dertil mangler hun i mine øjne alt for meget troværdighed. Bare svaret i går til DR, hvor hun blev spurgt. “Hvor kan man som vælger regne med at have dig?” Hun svarede “Gå ind på vores hjemmeside og læs vores principprogram, så ved man hvor man har mig”. Det sagde du sikkert også i 1995 sammen med SF og senere sammen med de Radikale. Jeg aner ikke, hvor jeg har dig, selvom jeg har læst Liberal Alliances politiske program. Jeg glæder mig dog til 2015, hvor Mette helt sikkert stiller op for Dansk Folkeparti.
Jeg håber dog, at det går Liberal Alliance rigtig godt ved det kommende valg, men derfor har man vel lov til at håbe, at opbakningen til spidskandidaten i lige præcis Sydjylland ikke er særlig høj.
Langt de fleste politiske kommentatorer har rost kandidatlisten, men selvfølgelig også haft en smule skepsis mod specielt Joachim B. Olesen. Personligt ser jeg valget af Joachim som et af de bedre valg i kandidatgruppen, idet han er velovervejet, velformuleret og medietrænet. At han tidligere har haft en flirt med Socialdemokratiet er selvfølgelig ikke det heldigste, men det er og var altså kun en flirt. En støtte til en borgmester i Århus, som Joachim mente støttede idrætten i smilets by. Derfor vil jeg på ingen måder genere Anders Samuelsens valg af kuglestøderen, idet jeg rent faktisk tror på, at Anders Samuelsen har gjort et mindre scoop. Jeg er overbevist om, at Joachim træder i karakter som politiker og bliver en gevinst for Liberal Alliance.
For mig var det uden tvivl valget af Anders Samuelsens søster, Mette Bock, der i den grad prægede min holdning til kandidatlisten. En kvinde, som har været medlem og folketingskandidat for SF og Radikale er pludselig blevet omvendt liberalist. For mig betyder det én af to ting:
1. Enten er Mette Bock opportunist af rang og cykler mellem partierne i håbet om at få en politisk karriere.
2. Ellers er Liberal Alliances dagsorden i virkeligheden ikke så liberal som de prøver at overbevise os om.
Helt ærligt. Hvis vi skærer ind til benet, så kan Mette Bock jo tage vare på sig selv. Hun er jo ikke nogen nybegynder, og har haft solide stillinger uden for politik. Jeg tror derfor ikke på, at Mette Bock har takket ja til bror Anders’ tilbud ud fra en opportunistisk vinkel. Der er så mange indicier, der peger på, at Liberal Alliance ikke er andet end et radikalt projekt, der dog hellere vil arbejde sammen med de borgerlige end de røde. Valget af Merete Riisager er endnu et indicie, idet vi nu har fire tidligere radikale på Liberal Alliances kandidatliste.
Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøl, Merete Riisager og Mette Bock har alle været indblandet i det radikale projekt, og jeg synes det er en smule påfaldende, at de alle pludselig er blevet liberale. Man kunne mistænke Anders Samuelsen for at være en facade, der dækker over et rigtigt godt segmenterings- og marketingsarbejde, hvor Liberal Alliance har set muligheden for at få politisk medvind ved at lægge sig i den liberale brise, som i lang tid har ignoreret af alle andre partier. Er Liberal Alliance bare et kynisk radikal-liberalt projekt, der i vid udstrækning bare skal føre radikal politik med blå blok?
Der er intet af det, som Anders Samuelsen siger, der peger i retningen af, at han i virkeligheden er liberal. Alt hvad han siger afsluttes med at forsikre alle om, at velfærdssystemet skal styrkes. Vi skal spare og lave reformer, javist, men vi skal stadig styrke velfærdssystemet. Jeg synes, jeg kan genkende Jelved og Vestager i disse ord. Vis mig én kommentar fra Anders Samuelsen, hvor han har et solidt liberalt standpunkt, så vil jeg måske overveje min mistanke igen.
Endnu et indicie er valget af Mette Bock over Benjamin Dickow i Sydjylland (Det kan jo også være slet og ret nepotisme, men sådan agerer en liberal slet ikke). Benjamin Dickow gjorde efter min overbevisning en rigtig god figur ved Europaparlementsvalget i 2009. Han var ung, fræk, velformuleret, humoristisk og virkede intelligent og velovervejet. Og så var han liberal. Mette derimod er Anders søster og har haft et par solide jobs – men dette kan åbenbart sagtens trække hende ind foran en i mine øjne åbenlys spidskandidat. Måske skulle Benjamin gifte sig med Mette Bock og ind i Anders Samuelsens familie, så får han måske chancen næste gang.
Liberal Alliance var meget tæt på at sikre sig min stemme, men jeg vil ikke bruge min stemme på at give Mette Bock et indgangskort til Christiansborg. Dertil mangler hun i mine øjne alt for meget troværdighed. Bare svaret i går til DR, hvor hun blev spurgt. “Hvor kan man som vælger regne med at have dig?” Hun svarede “Gå ind på vores hjemmeside og læs vores principprogram, så ved man hvor man har mig”. Det sagde du sikkert også i 1995 sammen med SF og senere sammen med de Radikale. Jeg aner ikke, hvor jeg har dig, selvom jeg har læst Liberal Alliances politiske program. Jeg glæder mig dog til 2015, hvor Mette helt sikkert stiller op for Dansk Folkeparti.
Jeg håber dog, at det går Liberal Alliance rigtig godt ved det kommende valg, men derfor har man vel lov til at håbe, at opbakningen til spidskandidaten i lige præcis Sydjylland ikke er særlig høj.
