Kære Lone Dybkjær
I lørdags deltog jeg i people4peoples velgørenhedsshow, i Københavns kulturcenter på Nørrebro. Jeg var tilstede fordi jeg ønskede at støtte op om kampen mod menneskehandel. Dette fordi jeg på det nærmeste ikke kan forstille mig noget værre for et menneske, end at blive solgt til prostitution eller andet tvangsarbejde, imod egen vilje, hvilket jeg føler mig overbevist om at de fleste mennesker kan tilslutte sig.
Lad mig starte med at kvittere for at du som ambassadør for people4people, yder en indsats for den gode sag. På forhånd havde jeg noteret mig de forskellige ambassadører for projektet, og du var en af dem der sprang i øjnene. Dette, fordi din holdning til et forbud mod prostitution, og kriminalisering af køberne, er velkendt. En holdning jeg på ingen måde deler, men fred være med det. Arrangementet handlede jo ikke om at booste et forbud mod prostitution, men om kampen mod menneskehandel, og her er vi altså enige. Derfor drog jeg af sted med ro i sindet, og forventninger til en lærerig og givende aften.
Forventningerne blev indfriet, men lidt malurt er der i bægret. Da du i forbindelse med overrækkelsen af en pris var på scenen, og lige skulle slå et slag for en kriminalisering af prostitution, blev jeg slemt skuffet. Påskuddet; en PHD-Studerende som var på scenen, og fortælle om hendes opgave som netop var afleveret, og havde en konklusion som du kunne bruge politisk, og det gjorde du. Du fortæller at, hvis der ikke fandtes kunder, så fandtes der ikke prostitution. Udover at der er tale om en forsimpling på et højt plan, så tager du mig og ligesindede som gidsler, når du som ambassadører for en sag som vi støtter, udnytter muligheden for at fremme en sag, som vi ikke støtter. Jeg tillader mig at antage at andre i salen, deler mine holdninger, for menneske handel og frivillig prostitution er bestemt ikke to sider af samme sag. Jeg vil ikke gøre mig til dommer, hvis to voksne mennesker mødes, aftaler pris, vilkår o.s.v. Det er ikke op til mig at afgøre hvad andre mennesker bruger deres krop til. Hvis man via staten forbyder den slags, gør staten sig skyldig i samme forbrydelse som bagmændene bag menneskehandelen, om end staten har pænere motiver.
Vi er uenige om dette, og fred være med det. Min opfordring og formål med dette brev, er at opfordre til at du i fremtiden ikke misbruger din titel som ambassadør for en sag, til at fremme en anden. Naturligvis er du i din gode ret til at, ytre dig om et forbud mod prostititution, men der er som bekendt en tid og et sted for alting. For havde aftenens tema været at, støtte organisationer der kæmper for et statsligt forbud mod retten til at bestemme over egen krop, så havde jeg ikke deltaget. Jeg deltog fordi, jeg mener at hvert individ har retten til at bestemme over egen krop, og ingen, heller ikke staten bør fratage individet den rettighed.
Venligst
Thomas Frederiksen
Svar fra Lone Dybkjær:
Kære Thomas Frederiksen:
Først og fremmest er jeg glad for at du ligesom flere hundrede andre dukkede op, deltog og derved var med til at sætte fokus på trafficking – det 21. århundredes slavehandel. På både egne, arrangørernes og organisationernes vegne er jeg er også glad for, at du fik dine forventninger til en lærerig og givende aften indfriet. Med hensyn til overrækkelsen af Safe and Alives særpris for specialet om sammenhængen mellem prostitution og kvindehandel, så er jeg da ked af, at du opfattede det som et misbrug af min ambassadør-rolle.
Den pågældende pris, blev givet til en opgave, som en uafhængig dommerkomite havde valgt at præmiere. Opgavens genstandsfelt og dommerkomiteens begrundelse for at præmiere netop denne opgave var netop, at den påpegede sammenhængen mellem trafficking og prostitution, så oplægget var som sådan givet på forhånd. Politisk har jeg i folketinget fremsat forslag om forbud mod køb af sex af /hos handlede kvinder. Det havde, da det blev fremsat første gang i folketinget, ikke skygge af opbakning. Handlede kvinder kunne ikke adskilles fra ikke handlede kvinder, når man gik til prostituerede osv. Jeg skal ikke gentage debatten. Den kan læses på folketingets hjemmeside. Senere blev debatten mere nuanceret. Og jeg tror faktisk, det ender med at loven bliver gjort tydeligere, sådan at køberne ikke kan undlade at vide, at det er strafbart at købe sex hos en handlet kvinde. På linie med at det er strafbart at købe sex hos kvinder under 18 år.
Når det så er sagt, så er jeg personligt af den overbevisning, at handel med kvinder og prostitution ikke kan adskilles. Og man er nødt til at erkende, at vil man undgå slavehandel til prostitution, så er man nødt til at diskutere efterspørgslen. Hvem er det der efterspørger? Og er det i orden i et samfund som vores at acceptere handel med kroppe. Ikke i og for sig set fra et moralsk synspunkt. men mere ud fra hvad, det gør ved mennesker, og her altså hvad de menneskelige omkostninger ved prostitution men også hvad de samfundsøkonomiske omkostninger er. Hvis det er sådan at det "frivillige arbejde" fører til, at de mennesker der går ind i det helt sikkert ender på førtidspension eller lignende er det så en god ide? Vi har jo også gået ind og reguleret "frivilligt" akkordarbejde o.a. tillsvarende, fordi vi ved at det nedslider mennesker og bringer dem via sygdom på pension før tid.
Jeg håber debatten om prostitution og menneskehandel vil fortsætte. Den debat synes jeg ikke vi skal lægge låg på, og derfor vil jeg nu også stå fast på min ret til at ytre mig og påpege de sammenhænge, som jeg mener er relevante, hvis vi skal bekæmpe det, som var aftenens hovedtema, nemlig handel med mennesker.
For god ordens skyld vil jeg blot lige nævne, at jeg jo ikke længere er politiker, forstået på den måde at jeg ikke er valgt til noget som helst. Andet end altså at deltage i aftenen.
Gode hilsner Lone Dybkjær
