28 procent af danskerne har det seneste år oplevet, at pengene ikke slog til. Det er næsten dobbelt så mange som for blot to år siden, viser nye tal. Udviklingen alarmerer Finanstilsynet:
»En virkelig stor andel af de danske husstande har nu betalingsproblemer. Endnu mere bekymrende er det, at mange låner penge for at dække almindelige udgifter«, siger fuldmægtig Louise Skjødsholm fra Finanstilsynet. Hun indgår i Penge- og Pensionspanelets sekretariat, som har foretaget undersøgelsen.
Nu begynder den almindelige dansker for alvor at kunne mærke krisen på egen krop. Lønningerne står stille mens priserne og skatterne stiger med fuld fart. Poltikerne gør deres for at tvinge de sidste kroner ud af folk, og reducerer ens rådighedsbeløb yderligere, med fedtskat, sukkerskat, nye højere tobak, alkohol og energiskatter, betalingsmur og hvad de ellers kan finde på.
Et konkret eksempel: på min seneste naturgas-regning var 45% af beløbet gas og distribution og de 55% var diverse skatter, afgifter og moms. En andel som regeringen med deres energiudspil ønsker at øge endnu mere, så jeg vel ender med at betale omkring 30% for varen og 70% oveni i straf. Og det bliver betalt med i forvejen top-beskattede lønkroner. Så er der ikke noge at sige til, at mange har svært ved at få det til at løbe rundt
.
For rigtig mange danskere betyder det, at man i høj grad må sænke sin levestandard og velstandsniveau, for at kunne betale de skatter vi trues med vold til at aflevere. Staten og det offentlige fortsætter fuldstændig upåvirket af konjukturer med at vokse og kræve deres større og større andel af værdierne, uanset hvor lidt der så bliver tilbage at leve for.
Der er tale om en hidtil uset kynisk udbytning af den arbejdende befolkning, der først og fremmest skal brødføde en gigantisk og evigt voksende offentlig sektor, og derefter - hvis der er noget tilbage - kan få lov til at brødføde sig selv og sin familie.
Det virker som en helt bevidst strategi, at de danske husholdninger skal spændes så hårdt for, at ingen har overskud til at tænke længere end til næste månedsløn. Når ingen kan spare op og alle lever på kassekreditten og kontokort, har politikerne os i deres hule hånd. Blot små ændringer af eksempelvis boligskat, børnepenge eller fradrag kan skubbe familier ud over falittens rand og alle er gjort afhængige af statens velvilje på en eller anden måde. I USA er det ikke unormalt for mange familier at have en buffer til at dække 6 måneders faste udgifter, i nødstilfælde. Noget der er helt utænkeligt for de fleste at kunne spare op til i Danmark.
Vi er godt på vej ned af social-fascismens vej. Bare se på de politiske udmeldinger der måtte komme på denne historie i løbet af i dag. Jeg kan garantere, at ingen af dem vil handle om at give befolkningen mere frihed, eller lette det økonomiske pres. Nej, det kommer til at handle om øget kontrol med udlån, og flere skatteyderbetalte støtteordninger for folk i økonomisk uføre. Cirklen er sluttet og politikerne kan stramme skruen igen - for fællesskabets skyld naturligvis.
