Politikere fastsætter ofte grænser for, hvor høje priser udlejere må tage for at udleje deres lejlighed. Formålet er at gøre boliger tilgængelige for folk med få økonomiske midler – som oftest nævnes studerende i denne sammenhæng. Imidlertid bygger priskontrol på en misforståelse af simpel udbuds- og efterspørgselsteori, der viser, at priskontrol i virkeligheden har den modsatte virkning.