Diverse bivirkninger ved p-piller har nu og da været fremme i medierne. Det har fx været omtalt, at p-piller kan medføre pigmentforandringer i huden, eksempelvis i form af skæmmende skjolder i ansigtet.
Så sent som i går kunne man læse, at p-piller ændrer kvinders hukommelse. Alarmerende skulle det dog angiveligt ikke være, for: "Der sker kun en ændring i den type oplysninger, kvinderne husker," siger Shawn Nielsen, http://fpn.dk/liv/article2544757.ece.
Store historier bliver det som regel heller ikke til, og alle ved det jo også udmærket i forvejen: p-piller har bivirkninger.
Men bivirkningerne taler vi helst ikke om, og det er bestemt ikke noget, som vedholdende bliver blæst op til et væsentligt problem i det moderne samfund. Næh, må vi bede om nogle problemer, som kan klares med afgifter og indgreb, som ikke griber ind i vores egen dagligdag!
Nitratudvaskning, for eksempel, det er noget, enhver kan forstå nødvendigheden af at gøre noget ved, og bønderne har bare at finde sig i, hvad bureaukrater i byerne finder på af "tiltag". Kvælstofafgifter med tilhørende gødningsregnskaber og kontrolforanstaltninger var en af konsekvenserne af hysteriet omkring vandmiljøet op gennem 1980’erne og 1990’erne, og det er intet mindre end rystende, hvilket bureaukrati og hvilke tåbeligheder dette hysteri har affødt.
"Kunstgødningen" var fra første færd udråbt til at være den store synder, og "økologisk landbrug" blev forherliget som det eneste saliggørende. Det egentlige problem, husdyrgødningen, talte man helst ikke om, for husdyrgødningen er jo "økologisk" og derfor per definition af det gode – en slags hellig ko, som gerne må grise.
Kunstgødning (alene dette udtryk for handelsgødning!) ses som et symbol på kapitalisme og det onde selv, til trods for at doseringen af næringssaltene langt bedre kan styres med denne gødningsform – lidt ligesom det er tilfældet med hormoner i p-piller, dog med et noget modsat formål.
Helt barokt bliver det, når økologisk rødbedesaft markedsføres som præstationsfremmende middel til løbere – med det store nitratindhold som den store attraktion. Det siger jo næsten alt om, at vandmiljøhysteriet i virkeligheden drejer sig om alt muligt andet end vandmiljø og folkesundhed.
Venstrefløjen har gennem årtier søgt at tage patent på miljøet, og folkene bag har hæmningsløst fremstillet sig selv som de gode og de sande miljøbevidste. Økologi er blevet udråbt i tide og utide som selve løsningen på landbrugets "miljøproblemer"; men hvad råber man, når problemer ved brug af p-piller bringes frem? Næppe så meget som et suk, og i hvert fald ikke et ord om økologi.
Men hvorfor al den tavshed om eklatante problemer ved noget så kunstigt og uøkologisk som p-piller? Hvorfor overhovedet gå op i, om landbrugsprodukter er "økologiske", når man gladelig besudler sit legeme med hormonforstyrrende piller og andre kunstigheder? Ja, og hvorfor al den tavshed om de mange problemer, der er forbundet med såkaldt økologisk landbrug?
Er p-pille-indtagelse i det hele taget andet end doping for at begå sig i konkurrencen på livets store bjergetape?
