LEDER: Om politiets anholdelse af næsten 1.000 demonstranter kan retfærdiggøres af det forhold, at det dermed ikke er lykkedes for venstreekstreme kredse at smadre København igen, er endnu for tidligt at sige. For vi ved ikke, hvad folk lavede, da de blev anholdt, hvem de var, eller hvad de havde intentioner om at lave. Men flere af de anholdte vil jo klage over behandlingen, og så kan vi blive klogere, når deres sag kommer for retten.
Det giver os lejlighed til at tage et andet spørgsmål i samme boldgade op, nemlig om retten til at gå demonstrationsmarcher i trafikken i bund og grund ikke er forældet og bør afskaffes. Hvorfor skal venstreorienterede mennesker - det er jo i praksis stort set kun dem, der gør det - egentlig have lov til at bruge vejene til at promenere med deres frelste holdninger igen og igen? Hvorfor lejer de ikke bare en hal at mødes i eller bruger en åben plads? Hvorfor skal det absolut foregå i trafikken, hvor vi andre generes, og hvor politiets arbejde med at holde styr på venstrefløjens evindelige ballademagere besværliggøres?
'Men demonstrationsretten er en del af vore demokratiske rettigheder!' råber man fra venstrefløjen, og vi er da helt klar over, at det er sådan nu. Men hvorfor skal det være sådan? Her på stedet kunne vi aldrig finde på at forhindre nogen som helst i at forsamles i store flokke, holde taler og vifte med bannere med selv nok så røde budskaber. Men hvorfor skal det partout foregå på de veje, som er beregnet til biler, busser og cykler - når det oven i købet gør det nemmere for venstreekstremister at drage hærgende rundt i byen under dække af at være i demonstrationsoptog? Åh ja, vi ved godt, at man på den måde bedre kan gøre opmærksom på sig selv og sit synspunkt, men dette at kunne påtvinge andre et budskab midt i trafikken er da ingen menneskeret.
Folk med et synspunkt har i dag alle muligheder for at sprede det på offentlige møder, via medierne eller over nettet. At man også skal have ret til at gøre det i store optog på vejene virker som et levn fra fortiden. Hvis man forestillede sig den situation, at vi aldrig havde haft for vane at tillade den slags, så ville vi jo have grinet af en person, som foreslog, at det skulle indføres: 'Haha! I vil gå rundt i trafikken med jeres bannere, mens politiet skal bruge ressourcer på at spærre af for alle os andre, så vi ikke kan bevæge os rundt i byen, som vi plejer? I må da have spist søm! Indryk en annonce eller del nogle pjecer ud,' ville svaret cirka have lydt. Og med god grund.
Det giver os lejlighed til at tage et andet spørgsmål i samme boldgade op, nemlig om retten til at gå demonstrationsmarcher i trafikken i bund og grund ikke er forældet og bør afskaffes. Hvorfor skal venstreorienterede mennesker - det er jo i praksis stort set kun dem, der gør det - egentlig have lov til at bruge vejene til at promenere med deres frelste holdninger igen og igen? Hvorfor lejer de ikke bare en hal at mødes i eller bruger en åben plads? Hvorfor skal det absolut foregå i trafikken, hvor vi andre generes, og hvor politiets arbejde med at holde styr på venstrefløjens evindelige ballademagere besværliggøres?
'Men demonstrationsretten er en del af vore demokratiske rettigheder!' råber man fra venstrefløjen, og vi er da helt klar over, at det er sådan nu. Men hvorfor skal det være sådan? Her på stedet kunne vi aldrig finde på at forhindre nogen som helst i at forsamles i store flokke, holde taler og vifte med bannere med selv nok så røde budskaber. Men hvorfor skal det partout foregå på de veje, som er beregnet til biler, busser og cykler - når det oven i købet gør det nemmere for venstreekstremister at drage hærgende rundt i byen under dække af at være i demonstrationsoptog? Åh ja, vi ved godt, at man på den måde bedre kan gøre opmærksom på sig selv og sit synspunkt, men dette at kunne påtvinge andre et budskab midt i trafikken er da ingen menneskeret.
Folk med et synspunkt har i dag alle muligheder for at sprede det på offentlige møder, via medierne eller over nettet. At man også skal have ret til at gøre det i store optog på vejene virker som et levn fra fortiden. Hvis man forestillede sig den situation, at vi aldrig havde haft for vane at tillade den slags, så ville vi jo have grinet af en person, som foreslog, at det skulle indføres: 'Haha! I vil gå rundt i trafikken med jeres bannere, mens politiet skal bruge ressourcer på at spærre af for alle os andre, så vi ikke kan bevæge os rundt i byen, som vi plejer? I må da have spist søm! Indryk en annonce eller del nogle pjecer ud,' ville svaret cirka have lydt. Og med god grund.
