LEDER: Lønforskelle, som er begrundet med forskellige evner hos lønmodtagerne, er ikke diskrimination - de er udtryk for, at folk får løn som fortjent. Naturligvis. Ellers ville det være diskrimination, at den dygtige får mere i løn end den mindre dygtige, og at den flittige får mere i løn end den dovne. Alligevel afviser Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, en idé om at lave indslusningsløn til indvandrere med netop den begrundelse, at det ville være diskrimination.
Det er sjældent, at Dansk Folkeparti går op i den slags. Normalt foreslår partiet besparelser på finansloven alene fordi, man vil ramme indvandrere. Skaarups egenltige ærinde er dog nok også et andet, for som han senere siger:
"Jeg er bekymret for, at danske ledige dermed ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, når det bliver billigere for arbejdsgiverne at ansætte nydanskere. Dermed risikerer vi at tabe danske ledige på gulvet," siger han.
Indvandrere har alt andet lige sværere ved at få job til en given løn end danskere, fordi indvandrere - berettiget eller uberettiget - skønnes at have både sproglige og kulturelle udfordringer på danske arbejdspladser, som danskere, der er født i landet, ikke har. Den eneste måde at overkomme det problem er faktisk at tillade indvandrerne at tilbyde deres arbejdskraft til en konkurrencedygtig løn, d.v.s. en løn som kan skaffe dem et arbejde.
At være modstander af det kan sammenlignes med at være modstander af, at 16-årige kan arbejde til en lavere løn 18-årige. Dermed sikrer man de 18-årige et større udbud af stillinger, de kan søge, fordi de reelt ikke skal konkurrere med de 16-årige, men retfærdigt overfor de 16-årige er det ikke.
På samme måde med indvandrerne. Hvis en indvandrer ikke kan overbevise en arbejdsgiver om, at han god nok til at bestride et job, der giver almindelig dansk minimumsløn, så bør han naturligvis have lov til at arbejde til en løn, som arbejdsgiveren vurderer, at indvandreren kan leve op til. Det skaffer ikke alene job til indvandreren, men giver ham også mulighed for at opkvalificere sig selv på en arbejdsplads og bevise sit værd, så lønnen senere kan hæves til "normalt" niveau.
Det er ikke diskrimination, det er at tage udgangspunkt i folk, som de er.
Det er sjældent, at Dansk Folkeparti går op i den slags. Normalt foreslår partiet besparelser på finansloven alene fordi, man vil ramme indvandrere. Skaarups egenltige ærinde er dog nok også et andet, for som han senere siger:
"Jeg er bekymret for, at danske ledige dermed ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, når det bliver billigere for arbejdsgiverne at ansætte nydanskere. Dermed risikerer vi at tabe danske ledige på gulvet," siger han.
Indvandrere har alt andet lige sværere ved at få job til en given løn end danskere, fordi indvandrere - berettiget eller uberettiget - skønnes at have både sproglige og kulturelle udfordringer på danske arbejdspladser, som danskere, der er født i landet, ikke har. Den eneste måde at overkomme det problem er faktisk at tillade indvandrerne at tilbyde deres arbejdskraft til en konkurrencedygtig løn, d.v.s. en løn som kan skaffe dem et arbejde.
At være modstander af det kan sammenlignes med at være modstander af, at 16-årige kan arbejde til en lavere løn 18-årige. Dermed sikrer man de 18-årige et større udbud af stillinger, de kan søge, fordi de reelt ikke skal konkurrere med de 16-årige, men retfærdigt overfor de 16-årige er det ikke.
På samme måde med indvandrerne. Hvis en indvandrer ikke kan overbevise en arbejdsgiver om, at han god nok til at bestride et job, der giver almindelig dansk minimumsløn, så bør han naturligvis have lov til at arbejde til en løn, som arbejdsgiveren vurderer, at indvandreren kan leve op til. Det skaffer ikke alene job til indvandreren, men giver ham også mulighed for at opkvalificere sig selv på en arbejdsplads og bevise sit værd, så lønnen senere kan hæves til "normalt" niveau.
Det er ikke diskrimination, det er at tage udgangspunkt i folk, som de er.
