LEDER: De Radikale holdt i weekenden landsmøde i økonomiens tegn. Folketingsgruppens næstformand, Morten Østergaard, fik de delegerede til at putte gule bordtennisbolde, hver svarende til en fem mia. kr. stor besparelse på de offentlige finanser, i forskellige gennemsigtige rør med overskrifter som efterløn, ulandshjælp, førtidspensionsreform o.s.v.
Samtidig insisterede folketingsgruppens formand, Margrethe Vestager, på, at de Radikale efter det kommende valg skal pege på en socialdemokratisk ledet regering.
Økonomien er tidens vigtigste tema, siger de Radikale - og så vil de i øvrigt have Helle Thorning-Schmidt som statsminister, selvom hun og SF'erne lover deres vælgere, at de stort se ikke vil gennemføre en eneste af de reformer, som ifølge landets økonomer er nødvendige for at redde økonomien.
Vestager vil bare samarbejde med de røde, men regeringen gør det heller ikke nemt for de kræfter i Det Radikale Venstres bagland, som hellere vil se til højre. For regeringen lokker ikke de Radikale med løfter om, at der kan gennemføres mere radikal politik sammen med de borgerlige.
Hvordan ville dansk politik se ud, hvis Lars Løkke Rasmussen kunne overtale Dansk Folkeparti til, at man skulle tilbyde Vestager et nyt borgerligt reformsamarbejde? Ville hun så kunne insistere på, at socialdemokratisk ledet regering er bedst for landet? Hvad hvis regeringen oven i tilbød både hende og Morten Østergaard ministerposter? Ville de så kunne sige nej?
Hvis meningsmålingerne taler sandt, så skal regeringen være lykkelig, hvis den med en lille marginal overlever næste valg. Ville det virkelig være så frygteligt at gøre denne marginal i omegnen af fem procent større ved at hive de Radikale ind i den borgerlige lejr igen med lovning om reformer og ministerposter? Ville det være så frygteligt, at man hellere skal acceptere en ny regering bestående af Socialdemokraterne og SF, blot for at undgå at gøre Pia Kjærsgaard jaloux?
Samtidig insisterede folketingsgruppens formand, Margrethe Vestager, på, at de Radikale efter det kommende valg skal pege på en socialdemokratisk ledet regering.
Økonomien er tidens vigtigste tema, siger de Radikale - og så vil de i øvrigt have Helle Thorning-Schmidt som statsminister, selvom hun og SF'erne lover deres vælgere, at de stort se ikke vil gennemføre en eneste af de reformer, som ifølge landets økonomer er nødvendige for at redde økonomien.
Vestager vil bare samarbejde med de røde, men regeringen gør det heller ikke nemt for de kræfter i Det Radikale Venstres bagland, som hellere vil se til højre. For regeringen lokker ikke de Radikale med løfter om, at der kan gennemføres mere radikal politik sammen med de borgerlige.
Hvordan ville dansk politik se ud, hvis Lars Løkke Rasmussen kunne overtale Dansk Folkeparti til, at man skulle tilbyde Vestager et nyt borgerligt reformsamarbejde? Ville hun så kunne insistere på, at socialdemokratisk ledet regering er bedst for landet? Hvad hvis regeringen oven i tilbød både hende og Morten Østergaard ministerposter? Ville de så kunne sige nej?
Hvis meningsmålingerne taler sandt, så skal regeringen være lykkelig, hvis den med en lille marginal overlever næste valg. Ville det virkelig være så frygteligt at gøre denne marginal i omegnen af fem procent større ved at hive de Radikale ind i den borgerlige lejr igen med lovning om reformer og ministerposter? Ville det være så frygteligt, at man hellere skal acceptere en ny regering bestående af Socialdemokraterne og SF, blot for at undgå at gøre Pia Kjærsgaard jaloux?
