LEDER: Venstre mener at have identificeret ikke mindre end 100 løftebrud fra Helle Thorning-Schmidts regering, og det er vel ikke helt ved siden af - mange er der i hvert fald.
Debatten om regeringens løftebrud er vigtig af to grunde:
For det første fordi det til enhver tid er væsentligt, at der i samfundet er en modvilje mod snyderi. Når modviljen kommer til udtryk, så kan det tjene til skræk og advarsel for dem, der fristes af at snyde deres medmennesker.
For det andet fordi det ville være overordentlig slemt for den politiske udvikling i landet, hvis det var helt omkostningsfrit for politikere at love guld og grønne skove væk i jagten på et sæde til dem selv. Politikerne ville love stadig mere væk, og skønt en del løfter ikke ville kunne gennemføres grundet ressourcernes knaphed, så ville det skabe en stemning af overbud, som formentlig også ville smitte mere ordholdende politikere og resultere i, at de ville love ekstra gaver væk og i modsætning til vores nuværende regering faktisk betale gaverne med øget skatteudskrivning.
Den såkaldte "kontraktpolitik", som så ofte en blevet udskældt, dækker faktisk bare over en vis troværdighed i den politiske debat, som bestemt er et gode. Socialdemokraterne bør ikke - som ved deres to seneste valgsejre, 1998 og 2011 - kunne slippe afsted med at love vælgerne umulige ting. I stedet bør de presses så hårdt som muligt af løftebrudsdiskussioner, som den vi har nu, så de i næste valgkamp ikke tør andet end at fortælle vælgerne lige ud, hvordan det står til:
Velfærdsstaten har ikke råd. Der skal spares, og alle partier på Christiansborg på nær Enhedslisten ved det. Nogle af partierne har blot løjet om det, og for det får de nu deres straf, så de ikke gentager det ved næste folketingsvalg.
