LEDER: Enhver, der overværede Helle Thorning-Schmidts og Villy Søvndals fælles pressemøde, hvor de to partiledere præsenterede deres 12 minutters-plan til fremtidssikring af dansk økonomi, måtte tro, at de faktisk præsenterede ... en 12 minutters-plan. Men nu kan Berlingske Tidende berette, at det gjorde de i virkeligheden ikke. Man læser i avisen:
"De 12 minutter har aldrig været en konkret del af S og SFs økonomiske plan. De er bare et eksempel på, hvor lidt der skal til. De er et kommunikationsfif, der er klistret oven på den økonomiske plan, men som aldrig konkret vil blive til noget, og som ikke direkte har noget at gøre med planen, selvom Helle og Villy på hjemmesiden fairlosning.dk stadig siger, at de foreslår at øge arbejdstiden med 12 minutter."
Aha?!? Så er vi vist alle forvirrede på et højere plan. De to partier foreslår 12 minutters ekstra arbejdstid, men gør det alligevel ikke. På samme tid.
Det bør ikke være muligt at slippe afsted med sådan et nummer i dansk politik, men rationalet bag synes at være dette: De 12 minutters ekstra arbejdstid skal kommunikeres ud til masserne, ikke mindst til dem der slet ikke er i arbejde, for de kan jo være ligeglade med, hvor meget skaffedyrene skal slide. Så virker det som om S-SF-alternativet tager ansvar for økonomien. At der så bagefter sidder nogle få, som er i stand til at vurdere realismen i idéen og vender tommelen ned, tager man med og stikker så dem en plade om, at der da også kan tænkes andre og mere komplicerede løsninger.
Resultatet er imidlertid, at absolut ingen faktisk ved, hvilken politik oppositionen vil føre, hvis den erobrer regeringsmagten. Mange tror måske, at de ved det, fordi medierne har fortalt mere om 12 minutters-planen end om, at Socialdemokraterne og SF alligevel ikke har foreslået den. Det bemærkelsesværdige her er, at de to partier vil være dette bondefangeri bekendt.
Ofte har man troet, at bunden var nået i dansk politik, men lige så ofte er man blevet overrasket over, at en ny bund er dukket op. Denne vil forhåbentlig ikke blive undergået i lang tid.
"De 12 minutter har aldrig været en konkret del af S og SFs økonomiske plan. De er bare et eksempel på, hvor lidt der skal til. De er et kommunikationsfif, der er klistret oven på den økonomiske plan, men som aldrig konkret vil blive til noget, og som ikke direkte har noget at gøre med planen, selvom Helle og Villy på hjemmesiden fairlosning.dk stadig siger, at de foreslår at øge arbejdstiden med 12 minutter."
Aha?!? Så er vi vist alle forvirrede på et højere plan. De to partier foreslår 12 minutters ekstra arbejdstid, men gør det alligevel ikke. På samme tid.
Det bør ikke være muligt at slippe afsted med sådan et nummer i dansk politik, men rationalet bag synes at være dette: De 12 minutters ekstra arbejdstid skal kommunikeres ud til masserne, ikke mindst til dem der slet ikke er i arbejde, for de kan jo være ligeglade med, hvor meget skaffedyrene skal slide. Så virker det som om S-SF-alternativet tager ansvar for økonomien. At der så bagefter sidder nogle få, som er i stand til at vurdere realismen i idéen og vender tommelen ned, tager man med og stikker så dem en plade om, at der da også kan tænkes andre og mere komplicerede løsninger.
Resultatet er imidlertid, at absolut ingen faktisk ved, hvilken politik oppositionen vil føre, hvis den erobrer regeringsmagten. Mange tror måske, at de ved det, fordi medierne har fortalt mere om 12 minutters-planen end om, at Socialdemokraterne og SF alligevel ikke har foreslået den. Det bemærkelsesværdige her er, at de to partier vil være dette bondefangeri bekendt.
Ofte har man troet, at bunden var nået i dansk politik, men lige så ofte er man blevet overrasket over, at en ny bund er dukket op. Denne vil forhåbentlig ikke blive undergået i lang tid.
