Et stigende antal unge, danske kvinder med mellemøstlig baggrund udsættes for vold og voldtægt i deres tvangsægteskaber. Derfor går den århusianske advokat Simon Eilrich nye veje i et forsøg på at hjælpe kvinderne.Ifølge advokaten sker overgrebene ofte med pigernes familiers viden eller medvirken. Så han går nu efter at få de pårørende dømt. Det skriver Århus Stiftstidende torsdag.Advokaten førte sidste år 12 sager for danske piger med mellemøstlig baggrund. Flere førte til, at fætre eller brødre blev dømt for medvirken til vold og voldtægt.