Nostalgi: Populær brødkasse fylder rundt

Som den første i sin barndomsby fik Morten Skovgaard en Commodore 64 af sin "skøre onkel", og fra da af var intet længere det samme i den lille ves...

FrieTanker

03/01/2012

Som den første i sin barndomsby fik Morten Skovgaard en Commodore 64 af sin "skøre onkel", og fra da af var intet længere det samme i den lille vestsjællandske flække, Sæby.

- Commodore 64 har betydet alt for mit liv og min karriere - og jeg er ikke den eneste. Mange spiludviklere og softwareudviklere både i Danmark og i udlandet er drenge, der sad på deres værelse i 80'erne og programmerede på deres Commodore 64, siger Morten Skovgaard, der i dag er chefredaktør på spilmagasinet Gameplay.

- Som dreng havde jeg venner i forvejen, men Commodore 64 gav så meget social valuta, så man tror, det er løgn. Det væltede ind med børn hos os, og vi spillede sammen og havde spillene inde i hovedet hele tiden, ligesom børn oplever det med World of Warcraft i dag.