Identitets-tyveri skal straffes hårdt - dr.dk/Nyheder/Politik

Så er tågehornet Peter Skaarup fra DF igen på banen med mere overvågning og mere straf til højre og venstre - kan den mand ikke andet? Manden burd...

_slettet_bruger_1578

01/02/2012

Så er tågehornet Peter Skaarup fra DF igen på banen med mere overvågning og mere straf til højre og venstre - kan den mand ikke andet?

Manden burde forstå at det netop er overvågning og antagelsen af identifikation, der skaber grundlaget for identitetstyveri.

Forudsætningen for at jeg kan stjæle din identitet er at jeg kan skabe credentials som andre accepterer. Hvis jeg ikke kan skabe nye kunderelationer i dit navn f.eks. i forbindelse med konto-oprettelser eller lån, så kan jeg ikke pådrage dig gæld. Hvis alle dine eksisterende relationer er låst med nøgler som du kontrollerer, så kan jeg ikke træde ind i dine eksisterende relationer og skabe gæld i dit navn eller på anden måde belaste dig/angribe dig.

Det er iøvrigt også forskellen mellem den gode brug af engangskoder ved f.eks. Jydske Banks kodekort (authentificering specifikt til en kunderelation som ikke kan bruges til andet) og det skadelige brug ved f.eks. NemId engangskoder (generel identifikation som allerede misbruges til at angribe borgeren og træde ind i borgerens identitet).

Peter Skaarups ensidige fokus på overvågning og identifikation er problemet - ikke løsningen.

Når det så er sagt, så er identitetstyveri en forfærdelig forbrydelse som bør straffes. Men det bør først og fremmest forebygges teknisk ved at sikre at nøgler og identifiers ikke kan genbruges.

[Opdateret efter ønske om uddybning]